Emma
7. maj 2003 - 4. juni 2009
Emma var vores dejlige og næsten ægte labrador.
Emma havde det mest tålmodige gemyt, og tog det at blive "storesøster" til 6 katte i fineste stil.
Emma kom altid når vi rørte i vores kaffekopper, for så fik hun en kiks. Det lille trick lærte hun kattene, så nu kommer de og tigger "hyggesnack".
Det eneste der kunne gøre hende rigtig tosset, var hvis fiskehejren landede i vores have, eller hvis en fremmed kat dukkede op......

Emma havde ind i mellem lidt problemer med hofterne når hun havde løbet rigtig stærkt, men det afholdt hende ikke fra at gøre det.
En dag på Oksbjerget rev hun sit korsbånd over. Dyrlægen sagde, at hun aldrig ville kunne løbe mere, for så ville det sprænge igen, - samt at det andet bagben ville ryge inden for det næste år. Hvordan forklare man en meget glad hund at den ikke må løbe og lave glædes-hop. Nej, - vel, det ka' man jo ikke. Vi ville ikke byde vores kære, glade Emma, at skulle have, måske, et år i smerte helvede for vores skyld.
 Der går ikke en dag, hvor vi ikke tænker på hende.
Nej, hvor vi savner hende.