Dagbog

Hva' har de egentlig så travlt med ?

Mandag d. 26. september 2011

Det ka' da godt være, at siden her hedder dagbog, men det bør vel modificeres til "update en gang imellem".
I aaaal den tid der er gået siden april har vi selvfølgelig lavet en frygtelig masse, så her er lidt af hvad der er foregået.

D-kuldet er selvfølgelig flyttet og Damon og Darwin lever driverlivet i Albertslund hos Julie og Daniel hvor de stortrives.

Michael har fastansat en superchauffør. Kim er en af de gamle og rutinerede 7-9-13 gutter. Han startede i vores lille taxavognmandsforretning 1. april og ham er vi begge meget glade for.

Tine har endelig fået skiftet den gamle hæderkronede Escort ud med en nyere Ford Focus. Selvfølgelig er den da knaldrød og vi gjorde en superhandel og sparede ca. 20.000 kr. fordi autohandleren skulle flytte og dermed undgik en masse besvær WEEEEE.

Michael snuppede "en lille sommercykeltur" sammen med Tour de Taxa fra København til Paris på 8 dage, i alt 1360 km. Kim, vores chauffør, cyklede med og viste stor styrke, specielt i bjergene. Det hele kulminerede to dage før Tour de France afslutningen med en tur op ad Champsen, rundt om triumfbuen,  og tilbage ad Champs Ellyse til Concorde pladsen, hvor de ialt 60 Tour de Taxa ryttere, og alle service folkene i følgebiler, blev modtaget med flag og bannere af familie og venner. Det var såååå stoooort.

Monica har også fået sit kørekort, så nu er alle tøserne indehavere af et styrebrev.

Gavlen på huset er blevet slebet ned og malet. Det har længe været et hængeparti, så det var rart, at det blev gjort.

Der er selvfølgelig blevet savet og hugget en masse brænde, så vi kan holde varmen til vinter.

Anna har fået 4 killinger hvoraf de to er solgt.

Cille har fået 6 killinger og de tre er solgt (Tine har så lige forelsket sig i den skønne sort tortie, så den bliver måske i familien - hvem ved?)

I sidste uge var vi 16 familiemedlemmer på en skøn ferie i Alanya, tyrkiet. Det var bare helt vidunderligt med masser af sol og 30+ hver dag.

Søndag den 24. april 2011

Endnu en helt fantastisk dejlig dag i haven. Jeg har fået vasket drivhuset ned både udvendig og indvendig med den opvaskebørste, det var et pænt stort arbejde og så skulle jeg feje jord væk fra gulvet. Men lige som jeg sidder der og fejer støder jeg på en fuldstændig indtørret tudse, den lignede faktisk gravballemanden, så jeg skyndte mig at gå over i den anden ende af drivhuset og minsanten om ikke der dukker endnu en gravballetudse op - nu er jeg da ved at få en ulmende paranoia! De er da bare alle vegne, de tudser. jeg skynder mig at lukke drivhuset og vente på hjælp!!!!!!!!!!
Michael var ude at cykle, det er jo søndag og der træner han med de andre "Tour de taxi" folk. Han "løste opgaven" så snart han var kommet hjem. Så gik han ind og så noget cykelløb og så gik han igang med at plante nogle rododendron, som rigtig gerne ville have været i jorden for mange dage siden. Men det er bare sådan i haven at det ene fører til det andet, så skal der lige fjernes dit før man kan plante dat........og derfor er de ikke kommet i jorden, men i dag skulle det så være. Vi flytter rundt på alt muligt i haven i øjeblikket og vores bed er ved at blive til et stenbed, hvilket jo medfører en del tunge løft (og der kommer jeg så lidt til kort). De små killinger har været ude at gå på græsset idag, åh de er så søde, de går ligesom hvis de har våde poter, for det er altså noget mærkeligt noget det græs!!!!!!!! Nu vil jeg gå ned og servere noget torskerogn!

Torsdag den 21. april 2011

Idag har jeg igen været i haven, det er jo stadig det skønneste vejr, så jeg nænner simpelthen ikke at være inde. Jeg har fået savet nogle "pinde" og flyttet en masse grene ud i forhaven. Og så har jeg flyttet noget jord, og ligesom jeg stod og rev det på plads med en løvrive, stødte jeg på en stor klump jord - troede jeg! Men pludselig åbnede den sine røde øjne og det viste sig at være en stor tudse - adargh! Så måtte jeg jo hjælpe den fri, for jeg havde jo næsten begravet den og så fandt jeg på at lave noget i den anden ende af haven. Monica og Daniel spurgte og vi gav aftensmad og så ringede vi til Julie og Daniel og så kom de også. Min far kom også et lille smut, men han ville ikke spise med. Efter mad kørte Michael lidt og vi andre spillede 1050 (tror jeg det hed), det var nu meget sjovt. Så kørte jeg alle 4 ud til Julie og Daniel. Den kører som en drøm, min dejlige focus-bil.

Onsdag den 20. april 2011

Idag var jeg i Ringsted for at shoppe. Jeg gik bare rundt i det fantastiske vejr og storhyggede. Jeg var inde i alle tøjbutikker i hele byen, men gik ud igen uden at købe noget - jeg havde ellers tænkt at jeg skulle have et eller andet. Så kom jeg forbi en dyrehandler og så kan det nok være piben fik en anden lyd, jeg købte legepinde og aktivitetsterning, lidt special-kost til tykke-Amalie og sørme om ikke også jeg fandt en stol til katte. Jamen altså, så endte det jo med at blive en god dag alligevel. Så kørte jeg ad en masse snode veje ud til Charlotte og Martin og snakkede og nussede Darwin's søskende, ih, de er kære! Så videre ud af de snoede landeveje indtil jeg nåede Borup, hvor jeg skulle til B-møde i NSR. Pia havde lavet dejlig mad til os og det var et fint møde. Mødet var hurtigt slut, men jeg blev hængende lidt og snakkede. Ih, det har været en dejlig dag.

Tirsdag den 19. april 2011

En dejlig dejlig dag i haven, vi er i gang med at flytte rundt på en masse buske og jord og træer - så der er virkelig meget at lave.

Mandag den 18. april 2011

Idag skulle vi hente Cille i Jylland. Michael havde fri og jeg havde overtalt ham til at køre til Aalborg og hente hende. Vi havde aftalt at tage en afstikker til Mors og drikke kaffe hos Maria, Jens og drengene.
Vi kørte klokken 9 og ved halv 2 tiden var vi hos dem, jeg havde sendt Maria en SMS og spurgt om de gav kaffe, for det ville bare være alt for ærgeligt hvis de ikke var hjemme. Det var dejligt at se dem alle 4 og vi sad og hyggede og drak kaffe i haven i 1 1/2 så var vi desværre nødt til at bryde op, for vi skulle jo videre på vores færd.
Fra Mors til Aalborg hilste vi på alle Les Pru og Les Pru mini, det har min svoger lært mig, at hilse på dyrene på marken ved at dytte til dem. Tiden skal jo ligesom gå med noget, når man sådan er på langfart.
Ved halv 5 tiden var vi hos Anne-Louise og Kim og deres drenge. Her havde vi det også hyggeligt og vi så deres skønne killinger. Cille var ikke nær så glad for at se mig, som jeg var for at se hende.
Vi tog et stop hos den lokale gril-bar og så var det ellers hjemad. 911 km. blev det til. Jeg syntes det havde været den skønneste dag og Michael syntes det havde været lidt hårdt (det forstår jeg nu godt)

Lørdag

Idag skulle jeg til Cirkeline's fødselsdag. Vi fik den vildeste brunch, der var bare ALT og så var det som altid hyggeligt med en dag med familien. Michael var ikke med, for han er jo startet på at arbejde 3 dage og have 3 dage fri, så det giver jo en større arbejdsbyrde fordelt på færre dage, så ikke tid til pjank og pjat når det er arbejdsdag. Bagefter kørte jeg på besøg hos Betina og Dan, de er jo som altid godt selskab.

Fredag

Jeg brugte hele dagen i haven og fik en dejlig SMS fra Anne-Louise, hun sagde at det går rigtig godt med de 2 kærester. Det var jo bare den dejligste nyhed.

Torsdag den 15. april 2011

Store rejsedag for mig og Cille. Vi ankom til lufthavnen i god tid. Desværre vidste "indchekkeren" ikke hvad man skulle stille op med en kat i flyet og dem der skulle fortælle ham det, tog ikke deres telefon!!!! Og vores gode tid blev knap...... Så begyndte han at snakke om, at vi nok ikke kunne komme med fordi jeg ikke havde pas med til Cille. Det forstod jeg så ikke, for det stod ikke i deres regelsæt omkring dyr på rejse i indland!!! Allernådigst fik vi lov til at passere. Og sørme om ikke jeg skulle have Cille ud af kassen i security, jo i princippet kunne jeg jo have placeret hende ovenpå et våbenlager og lagt det lyserøde tæppe over........ Så var det tid til at løbe, jeg tror den gate vi skulle hen til var den allerbagerste i hele lufthavnen, en mindre marathon var det i hvert fald!!! Pu ha, ind på sædet med Cille på skødet, men der måtte hun ikke stå, hun skulle ned under sædet (men der kunne kassen ikke være), nu var jeg ved at komme til kort.......... Det endte med at Cille blev placeret på gulvet og så kunne vi lette og jeg ånde lettet op!
Kim tog imod os og kørte afsted med Cille. Nu håber vi bare at hun synes at han er ligeså lækker som vi gør!!!!!!!!!!
Så havde jeg lige et par timer at slå ihjel i Aalborg lufthavn. Her vil jeg gerne rette en tak til Alt for Damerne, som var så elskværdige at sælge 3 del. af en krimi, hvor jeg har læst de 2 første - TAK!

Tirsdag den. 12. april 2011

Vi startede med en tur til dyrlægen, Cille Clara og Anna blev vaccineret. Cille er ellers begyndt at synge her til morgen og vi var lidt bekymrede for, om en tur til Husum kunne ødelægge den begyndende løbetid, men det behøvede vi ikke at bekymre os om, for hold da op, hun synger.
 Jeg kontaktede Kim og Anne-Louise i Jylland og spurte om de havde tid til at få hende over, så hun forhåbentlig kan blive parret med deres dejlige Longbeard, det havde de! Så gik jeg på nettet og ville booke en flybillet til Cille og Mig, meeeeeeen det skulle vise sig at være noget besværligt. For at få en ekstra rabat skal man bestille over nettet, men skal du have dyr med skal man ringe!!!!!! Ok, der røg den rabat. Så kunne man ikke bestille til dagen efter, man skulle bestille 48 timer før, hvis man skulle rejse med dyr, hm! Så gik den eftermiddag ligesom.........
Om aftenen var jeg til møde i Norsk Skovkattering om kattens adfærd, det var vores egen meget dygtige dyrlæge, der stod for foredraget så det var vældig godt og underholdende.

Mandag den 11. april 2011

1. rigtige feriedag, Weeeeeiiiiiiii!!!!!!! Michael havde også fri og vejret var skønt, så vi var i haven hele dagen. Vi har lavet en masse planer om, hvad vi skal lave og hvilke buske vi skal flytte.

Lørdag og søndag den 9 og 10. april 2011

Var vi på udstilling i Malmø, det var en skøn week-end. Se mere under udstillinger!

Onsdag den 6. april 2011

Michael er ude at træne.
Han har brugt det meste af dagen på at ordne det røde lyn, så nu står den helt fin og nypudset, både inde og ude - uh det er skønt. Nu skal vi bare huske at holde den, siger han - og det har han jo ret i :-)
Jeg har lige lagt et par billeder af de skønne smådrenge på siden.

Tirsdag den 5. april 2011

Så er det store fødselsdags-dag. Hjertelig tillykke til Tante Astrid, Cirkeline og Mie.
Og så var det også lige dagen hvor jeg fik en ny brugt bil, men helt ærligt så er den bare vældig ny at se på, en RØD Ford Focus, WEEEEEEE!!!!!!!!!!!!!!!
Cille, Sylle og Clara har været til dyrlægen og har fået ormepille, for vi skal jo til Malmø i week-enden. Pigerne har jo været kraveløse længe, men vi satser på at X-Ray holder sin, bare til søndag aften xxxxxxx.

Mandag den 4. april 2011

Idag skulle vi ud og besøge Charlotte /Gavtyven for at se Sylle X-Ray's andre børn. Havde han været en mand, så havde man synes at det var meget usympatisk at have fået børn med 2 forskellige med 1 dags mellemrum!!!!!! Men nu er han jo en kat og vi synes at han er mægtig dygtig. Uh, de var søde de små. Der var jo kommet 3 om søndagen og 26 timer senere var der dukket endnu en lille trold op - det er jo fantastisk!

Søndag den 3. april 2011

Først var jeg i haven, så blev det regnvejr..... så gik jeg i haven igen. Jeg har beskåret en af de 2 buskroser vi har, men uh hvor er det en dårlig ide at gøre det med strik-havehandsker på. Jeg havde det somom nogle havde sat ild til mine fingerspidser, for jeg havde stukket mig en million gange.
Så kom Monica, Daniel og Lasse og spillede skip-bo. De synes det ville være en vældig god ide hvis de spiste med og det var de selvfølgelig meget velkommen til.

Lørdag 2. april 2011

14 dage er gået med op og nedture! Vi mistede jo vores lille Dusty efter en maveinfektion og var meget meget triste. Vi var også godt klar over at det ikke er optimalt for en killing at være alene...........
Så fik vi en opringning, Charlotte og Martin fra Shadowpaws ville gerne låne os en af deres killinger, som kun er en uge yngre end vores. Fiona elskede ham fra 1. øjekast og vores bekymringer omkring om hun ville tage imod ham blev gjort til skamme. Vi er så glade og taknemmelige, når vi kigger ned i kravlegården og kigger på de 2 skønne killinger, der nu virkelig er begyndt at prøve kræfter med hinanden og verden.
Sidste week-end var ikke eksisterende for mig, jeg var på personale week-end fra lørdag til søndag. Søndag eftermiddag kom lille Darwin <3 <3
Torsdag var det Willy´s fødselsdag og Michael og jeg og Annette og Franco var inviteret på restaurant, det var rigtig hyggeligt.
Fredag efter arbejde gik jeg i haven og fik fyldt 2 havecontainere med ukrudt og bladrod fra haven. Om aftenen gik jeg ud i mørket for at finde Anna, som viste sig at være inde og der så jeg 3 store tudser i lommelygtens skær - uh ha nu er den tid kommet hvor man skal vare sig for alle havens farer! Adrg!
Idag har vi været til familiepoker: Helle vandt, Daniel blev nummer 2 og de 4 efterfølgende lå så tæt at det kun var 48 chartonner i alt der skilte 3 fra 6 pladsen. (Men jeg selv fik så den lidt ærgelige 6 plads).
Charlotte skrev en SMS til mig og spurgte efter billeder af Darwin på vores hjemmeside, så lige hjemkommet fra poker linede jeg op til fotosession - men KASMERAET VAR VÆK. Hurtigt kunne jeg regne mig tilbage til,at sidste gang det var brugt var på restauranten i torsdags!!!!!!!!!!!!! Jeg nåede da lige at få en gevaldig puls....... tænk engang, det lå på restauranten, de havde gemt det til os. Det var næsten mere end hvad jeg havde turde håbe på.
Nu vil jeg gå ned og se, om jeg kan få taget et par dejlige billeder af de 2 små trolde.

Søndag den 13. marts 2011

Jeg må have lært mig at opdatere hjemmesiden via min I-phone. Nu er det kun i meget sjældne tilfælde at jeg får bevæget mig op foran computeren. Det er jo langt lettere at sidde i sofaen og chekke op på alting.
Igår var det det mest fantastiske vejr og jeg var i haven. Jeg fik taget en masse visne blade og blomster væk og nedenunder det hele var der nye fine lysegrønne skud. Måske noget af det er ukrudt, men det gør ingenting, for det er lysegrønt. Det er så skønt.
De to små trolde har det godt. Damon er en rigtig verdensmester og vejer 235 g i en alder af kun 8 dage, det er så skønt.
Dusty er derimod ikke særlig skrap, han skal have flaske! Så det sørger Michael og jeg for, døgnet rundt. Om natten sætter vi vækkeuret og går ned og giver ham mad. Så lidt trætte er vi godt nok - men det er jo det hele værd. Nu har de små åbne øje - åh, de er så kære!
Vi har lige haft besøg af Annette og Franco og solen skinnede så dejligt - så jeg havde planlagt at skulle i haven her til eftermiddag. Men føj, det var slet ikke så lunt som igår.
Istedet har jeg fået ryddet op i vores billeder på kameraet og bestilt papirsbilleder til vores mapper. Jeg havde 436 billeder på kameraet og fik mængden reduceret til 183, det var jo ret fint. Jeg ved heller ikke hvorfor jeg altid liiiiiige tager 2-3 billeder af samme motiv, men det gør jeg altså!

Onsdag den 23. febuar 2010

Julie er stoppet i militæret igen, ikke en særlig lang karriere hun fik der. Det var faktisk lidt synd for hende, for hun havde virkelig set frem til de 4 måneder, men det var så bare slet ikke hvad hun havde forestillet sig. Nu vil hun prøve at søge ind på seminarium, og så blive pædagog ligesom sin moar - og det er jo også et fag med rigtig mange muligheder.
Hvis jeg skal længere væk, end mit arejde, er jeg stadig nødt til at trække på Michael (Ih, hvor jeg mangler en anden bil). Idag skulle jeg til lægen, hvor jeg fik pensilin mod bihulebetændelse - det bliver godt når det begynder at virke, for jeg har været dårlig og feberagtig i over 14 dage nu. Nå, men idag fik jeg så også muligheden for at se HT i aktion, for Michael havde ikke tid til at vente på mig, så jeg måtte køre hjem i bus. Nu koster det 24 kr. at komme fra Hvidovre til Rødovre. Jeg overraskes hver gang!
Lørdag var vi til hyggelig fødselsdag hos Camilla, som blev 25 år. Det var dejligt at se hende. Mia og Kristian og deres piger. Morten og Elias og Helle, Helge og Martina var der også. Elias og Selma spiste jodour - altså youghurt, ih, man kommer altså til at trække på smilebåndene mange mange, når man er sammen med mennesker i den alder.
Fiona tager ca. 30 g. på om dagen og jeg kan ind i mellem mærke de små sparke - det er bare så dejligt. Den lille der ligger på hendes højre side er rigtig god til at sparke til mig - jeg tror det er min nye gode ven.

Onsdag den 16. februar 2011

Idag bliver Kristina 21 år - hun bliver fejret af sin gymnasieklasse i de franske alper, det lyder jo ikke så tosset! HJERTELIG TILLYKKE!
I fredags havde vi besøg af Betina og Dan, det var som altid mega-hyggeligt!
Lørdag var vi til Nicklas's 18 års fødselsdag, det var også bare alletiders aften, med skøn mad og hyggelige mennesker. Vi har bare fået det problem, at vores bil ikke vil køre mere, det er virkelig ikke i orden. Så alting er lige med et blevet meget besværligt - Daniel kunne heldigvis låne sin brors bil og vi kunne låne Michael's chaufførs kærestes, så kunne vi komme til Kirke Sonnerup alligevel.
Søndag syede jeg et sæt sengetøj til de nye (når de kommer), så kan de ligge ligeså fint i lyserødt med ænder på.
Det er noget mærkeligt noget med tid, hvis der havde været 14 dage til man skulle til eksamen, så havde et været lige om lidt. Men når man venter killinger om 14 dage, så føles det som en evighed. Det kunne bare være så fint hvis de kom præcis om 14 dage, for så har jeg fridag igen.

Onsdag den 9. februar 2011

Den 1. februar startede Julie i militæret. Hun bliver virkelig testet på sine yde-evner, pu ha det lyder hårdt. Den anden dag ringede hun klokken halv tolv om aftenen, for det var der hun havde tid.
I lørdags var der 1. runde af familiepoker - meget hyggeligt! Vi var 12 der skulle spille. Monica blev dagens vinder - så flot!
Bagefter var Monica og Daniel og Julie og Daniel herhjemme og spise, desværre havde de lidt travlt for de havde inviteret gæster hjemme hos Julie og Daniel, men det var dejligt at se dem.
Min Far havde heldigvis god tid, da han kom og spillede skip-bo og hyggede i fredags!
Søndag var der udstilling i Køge og vi havde vores dejlige dreng med. Og tænk engang, nu med pels!!!! Der var faktisk nogle, der ikke kunne kende ham, he he! Han fik sin HP og en 4. plads i BIV. I dyrlægecheck'et spadserede han ligeså kækt ud af kassen og blev undersøgt og tog i det hele taget dagen med ophøjet ro.
Så blev jeg ellers syg og var hjemme 2 dage med blærebetændelse og snotkasse, meget irriterende!

Lørdag den 29. januar 2011

For 5. week-end i træk skal vi til fødselsdag, der er så mange i familien der har fødselsdag i januar (og også februar). Men for sådan en fødselsdagsnørd som mig, er det skønt.
Vores lille cat-woman skal helt sikkert have killinger, ih det er så fantastisk - men nu skal alting lige gå godt, stille og roligt indtil den 2. marts. (Jeg prøver virkelig at være helt cool omkring det, NEN DET ER SÅÅÅÅ SVÆRT!

Mandag den 24. januar 2011

Så blev det minsanten mandag igen.
Dejlig dejlig håndboldunderholdning optog det meste af mine aftener i sidste uge og så lige lidt læsning. Jeg har fundet en ny krimiforfatter, Anna Grue som skriver vældig gode bøger - skønt.
Både Cille og Clara lavede i ugens løb hulmønster i deres kraver, så det var farvel udstilling søndag (hvis ikke det var fordi de er sådan nogle kære katte, så havde jeg godt sat dem i den blå avis under bortgives! - jeg var virkelig ærgelig. Vi kørte derned alligevel, så kunne vi da i det mindste dufte savsmuldet i manegen! Heldigvis er sådan en udstilling jo fyldt af søde og hyggelige mennesker og vi havde en dejlig dag. Thannning's Cashmir blev BIS kastrat, nej hvor var det fantastisk. Kæmpe tillykke til Henrik og Susanne. Også et kæmpe tillykke til Julle-kris' D kuld som blev BIS, Til X-Ray's smukke mor Safir, som også blev BIS og til Pia og Henrik's fantastiske opdræt Toonscat's som blev bedste opdræt. Også et stort tillykke til alle de andre BIS katte.
Jeg piller og roder stadig ved Fiona og ved hverken ind eller ud - men jeg synes måske det ligner noget.
Heldigvis har de andre accepteret kravemonsteret nu og Fiona har genvundet sin plads i flokken - måske tænker de at hun er sådan en rigtig Cat-woman med kappe........ hvem ved?

Mandag den 17

Idag er det Helle's fødselsdag, hjertelig tillykke!
Jeg startede med at tage en tur til dyrlægen, for Fiona har efter sit besøg hos Sylle X fået et par store huller i nakken. Det duer jo ikke! Hun fik en krave og det var godt nok en væmmelig oplevelse for hende. Hun lå inde i kassen med hovedet helt fordrejet og lignede en der var ved at dø af skræk!!! Stakkels lille kat - tilgengæld ville Dyrlægen ikke afvise at hun er gravid, så håbet lever........ Da vi så kom hjem, var der nogle andre der var ved at dø af skræk, alle de andre kiggede med stor rædsel på "kravemonsteret" og tog den vilde flugt, hvis hun nærmede sig, det er ikke helt nemt at være lille Fi.
Nu havde jeg jo faktisk "næsten glemt" at Fiona måske skal have killinger og nu kan jeg næsten ikke vente igen.......... ih, det er altså heller ikke helt nemt at være mig.

Uge 1

Rigtig godt nytår til alle! Nu forsøger jeg mig med et uge-nyhedsbrev, så må vi se om jeg kan få det opdateret.
Vi kom ind i det nye år med en mægtig hyggelig og sjov aften/nat hos vores katte venner Stig og Lotte, vores andre kattevenner Betina og Dan og Pia og Henrik var der også og vi havde det skønt.
Så startede det nye år med mit evigt tilbagevendende nytårsforsæt: Stop med at ryge. Hertil havde jeg anskaffet mig nogle vældig vældig dyre piller, som skulle gøre det lettere!!!! Ja, ja det skal jeg da ellers love for, jeg blev hunde-syg af dem, så det var virkelig mindre attraktivt at ryge. Efter 10 dage med svimmelhed og mega-kvalme har jeg resigneret - øv for mig!
Henrik og Susanne som vi jo har lokket med på nogle udstillinger efterhånden er nu blevet så bidt af "gamet" så de tog til Brædstrup her i week-enden med Carmen og Cashmir. Det gik helt forrygende. Lørdag fik de begge cert og blev premier, de kom også begge på scenen og Cashmir fik 1 stemme, Carmen 0. Søndag fik de begge to cert. igen og blev nomineret. Cashmir fik 2 stemmer og vinderen fik 3. Carmen fik 3 stemmer, meeeeeeen det var der en anden kat der også gjorde, og så tabte Carmen, uh, det var tæt på. Men hold da op vi var stolte!

Torsdag den 30 december 2010

Nu har jeg skrevet og fortalt om det dejlige "fars dreng's" hjørne Michael har fået sig på kontoret, nu synes jeg at i skal have lov til at se det!!!!!!
Idag er julepyntet kommet ned i den store kasse med julepynt, tak for denne gang, vi ses til næste år!
Sylvester har fået besøg af en meget smuk tortie-pige, så må vi se hvad det kan blive til. Altså ikke Fiona, men en der udelukkende er kommet, for at besøge ham. Det er første gang han har "damebesøg" udefra, jeg håber at det bliver en succes.
Monica er jo på arbejde her mellem jul og nytår, så Daniel kommer over og spiller lidt skip-bo med mig. Det er mægtig hyggeligt, han er en ligeså stor spillefugl som jeg. Foreløbig har han vundet de 2 dage og jeg en enkelt.

Mandag den 27. december 2010

Uh ha, sådan lidt tvungen ferie her mellem jul og nytår er nu ikke at foragte.
Igår holdt vi julefrokost med min familie, vi var 18. Det var simpelthen så hyggeligt og stemningen var bare i top. Folk havde lavet mad til det meste af kommunen, det var bare lækkert.
Vi spillede både almindelig pakke-spil og "sikker-seks", efterhånden som folk gik ud af spillet, fik de en en dejlig hat eller hue på (enkelte tog en lille dug eller serviet) - det var vældig festligt. Dejlig dejlig dag!

Lørdag den 25. december 2010

Så er juleaften forbi - det var en skøn aften. Med dejlig mad (alt for meget) og kæmpe mange julegaver. Jeg fik selv nogle meget dejlige nogle. Monica og Julie havde købt mig et par skønne tørklæder og Kristina havde købt en lækker creme. Michael havde købt en Iphone og idag har vi faktisk siddet hele dagen og instaleret og trykket og tastet. Den er megasmart, men den reagerer ikke når man trykker på den med neglen og det gjorde min gamle, så det skal jeg lige vænne mig til.
Annette og jeg havde aftalt at købe en lille ting til hinanden som vi plejer og sidst vi var sammen, sad vi og snakkede om de sjove maleboger som børn i dag har, mandala! Så tænkte jeg, super ide, sådan en skal Annette have i julegave! På mærkatet skrev jeg: Til min søde svigerinde. Annette pakkede op og blev glad for tudser og malebog. En times tid senere fik jeg en gave hvorpå der stod: til min søde svigerinde og i gaven var der................................. de helt samme tudser og en mandala malebog. Vi havde simpelthen købt det samme til hinanden og skrevet det samme på kortet, det var da pudsigt!

Torsdag den 23. december 2010

Hyggelig julefrokost med arbejdet fredag. Lørdag gik Michael igang med at male Monica's gamle værelse og inden dagen var omme, var der stillet skriveborde og mappper og computerne var kommet på plads. Og min allerstønneste symaskine har fået sit helt eget bord, ih, det er dejligt. Michael har også fået en "blære"-hylde med pokaler som den skønne X-Ray har vundet, sådan en har han længe gerne ville have, men vi har manglet pladsen - den har vi så nu og det skal selvfølgelig udnyttes, fint ser det ud. Så mangler vi bare at Monica kommer og henter alle sine bed-rollere med gamle ting og sager, som lige nu står og fylder i vores gang på 1. sal.
Søndag gik jeg igang med at indrette mit tøjværelse, det er blevet vældig godt!Skønt at man bare kan fylde!!!!!!!!!!!! Foreløbig har vi ingen intentioner om at flytte på landet og måske få noget mindre - for hvor er det dog dejligt at have plads nok.
Idag er jo den store "juletursdag", hvor vi plejer at køre til København og se alle lysene og danse om det store juletræ imens vi synger, Nu er det jul igen...........
Det bliver der ikke noget af. Min Far har meldt at han bliver hjemme i den stormende sne. Heldigvis kommer både Monica og Julie og så kan vi få pyntet træ og spist nogle æbleskiver, hm!
VI ØNSKER ALLE EN RIGTIG GLÆDELIG JUL - SAMT ET LYST OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR!

Torsdag den 16. december 2010

Det er virkelig svært at varme huset op, nu vi kun er to til det. Jeg synes at her er koldt alle vegne. Jeg fik en dejlig gave fra jule-faren den anden dag, et skønt varme-tæppe - men det værste er jo, at når man først får puttet sig ind under det, er det komplet umuligt at foretage sig noget som helst - heller ikke noget så simpelt som at hente kaffe (så skal man jo ud i kulden, uh ha). Men hvor var det dog en dejlig gave til sådan en som mig!
Fiona var ude hos drengen i 3 dage, men hun sov godt nok inde hver nat - for det var hun meget opsat på! Hun er heller ikke til alt for meget kulde.
Amalie gør Sylvester selvskab i øjeblikket, for hun er begyndt at tisse rundt omkring, meget irritende!
Vi krydser for at Fiona og Sylvester har foretaget sig noget fornuftigt, som vi kan se resultatet af om 9 uger................

Lørdag den 11. december 2010

Du skriver aldrig på hjemmesiden mere!!!!!! Jo, Michael - jeg skal nok! Monica er jo flyttet siden jeg har skrevet sidst, så nu er der kun Mutterfit og Fatter hjemme i hytten. Det er meget mærkeligt! En pakke med hakket oksekød er jo rigeligt mad til 2 dage....... mælken når at blive for gammel.
Jeg er gået i gang med at flytte rundt på værelserne, nu hvor vi har fået så rigeligt med plads og tanken er, at jeg skal have et tøj og skoværelse, nej det bliver dejligt. Det store værelse laver vi om til hobby og computerværelse, så vi får et bord med computer hver og jeg får et ekstra stort bord, hvor jeg kan have min symaskine. Michael skal selvfølgelig også have alt sit regnskab og mapper fra firmaet og så sit fiskegrej. (Altså fluebinderudstyr). Og så skal vi også have en lille hylde til kattepokaler, he he!
Fiona har været på besøg i herreværelset idag. Nu går hun rundt og siger miav non stop - hun kommer helt sikkert derud igen i morgen, og så krydser vi.

Torsdag den 25. november 2010

Idag er det Julie's fødselsdag....hurra hurra hurra!
Julie synes det var lidt ærgeligt at der ikke rigtig skulle ske noget på hendes fødselsdag, så hun havde inviteret sigselv, Daniel, Lille Basse og en stor pose vasketøj hjem til os. Det var nu dejligt at kunne fejre hende, hun havde bestilt Mors deller, he he.
Kattene befandt sig det meste af tiden på 1. sal. Ind i mellem vovede en af dem sig ned af trappen for at se om den store store kat med de store store ører stadig var på besøg og når de konstaterede, at det var tilfældet........forsvandt de op på 1. sal igen.

Onsdag den 24. november 2010

For nok 2 måneder siden købte Julie's kæreste Daniel billetter til Mamma Mia til Julie, Monica og mig - det var godt nok sødt af ham! Og idag var så endelig dagen, hvor vi skulle ind i Tivoli's koncertsal og se forestillingen, wee!
Jeg havde jo godt nok kalkuleret med at Michael skulle køre os derind (og også hente os igen) meeeeeen det viste sig at der lige var et meget vigtigt møde omkring Paris-cykelturen han ikke kunne misse. Så vi måtte med bus. Hver gang jeg sætter mig op i en bus er priserne steget - tænk 3 personer til byen 103 kr!!!!!!!! Jeg er målløs!
Vi nåede lige en tur omkring Mac D, hvor Monica blev bedstevenner med en due, der vældig gerne delte en burgerbolle med hende.
Jeg var ikke klar over, at man faktisk må gå ind i Tivoli, når man har billet til koncertsalen, - men det må man! Vi gik nu direkte, for det var megakoldt og vi havde heller ikke tid til andet.
Det var bare en FANTASTISK DEJLIG OPLEVELSE! Man fik lyst til at synge højt og danse bagefter (Monica gik da også hjem og satte Abba på)
Skøn skøn aften.

Mandag den 22. november 2010

Så kom det i hvert fald på plads - Flora scannet og der var ikke nogle killinger. Men.... så siger dyrlægen, hun kan jo godt være 10 - 14 dage henne, for hun har jo røde brystvorter....... Så nu kan jeg fortsætte med at chekke vægt og bemærkelsesvædig opførsel et stykke tid endnu.

Tirsdag den 15. november 2010

Ja, så er Flora indstillet til en Bodil for bedst spillede graviditet!!!!! Hun går stadig rundt og leger moder jord og vasker alle sine "børn" og fanger dejlige stof-bolsjer og er mægtig stolt, men............. hun tager ikke på og skal der være nogle derinde, så skal den lille detalje også være på plads, hm!

Monica fik lejligheden, wee! og hun flytter allerede den 1. Nej det bliver så mærkeligt. På bare 3 måneder er vi reduceret fra 4 (eller 6, når kæresterne var her) til bare 2 i huset til hverdag. Heldigvis flytter hun kun lige rundt om hjørnet, faktisk kan vi se ned til hende, det er jeg vældig tilfreds med.

Juile og Daniel har fået en lille hundebasse og ja, den hedder faktisk Basse. Jeg har været derude både søndag og mandag, så den ikke skulle komme til at glemme mig..........nej, han er sød!

Tirsdag den 9 november 2010

Monica har fået tilbudt en lejlighed og er faktisk nummer 3 på listen, hun bliver forhåbentlig klogere i løbet af dagen, altså om hun har fået den. Hvis hun flytter er det godt nok noget af en omvæltning i løbet af bare et par måneder. Fra 2 hjemmeboende til 0. Hm, meget mærkeligt - det har jeg det lidt svært med.
Hun har også fået arbejde, så alt andet lige er det jo det helt rigtige også at få sit eget sted at bo.

Flora er blevet lidt bredere og har efterhånden taget 400 gram på. Hvis det hele bare er et skuespil, så indstiller jeg hende filme til en Bodil. Hun suser rundt og vasker alle de små bitte katte i huset, både den lillebitte Fi, Clara og ikke mindst Cille. Mor genet er på plads, det ser nu noget tosset ud når hun storvasker børnene, der er noget større end hende selv.

Mandag den 1. november 2010

Nu er Michael igang med et nyt og spændende projekt, han har meldt sig til en cykeltur, hvor han skal køre fra København til Paris og støtte børnene på julemærkehjemmene. I den anledning har han fået en ny fin cykel og startede op med en dejlig cykeltur til Rødovre lørdag. Søndag skulle han træne med de andre deltagere og som den eneste møder han op uden cykelbukser - det er vist nok noget man bare ikke kan undvære. Jeg tror det første han gør idag er at shoppe cykelbukser, he he forståeligt nok!
Apropos køretøjer, så viste min bil sig fra en yderst uheldig side den anden dag. Jeg trillede ned af Hvidovrevej og skulle dreje til venstre, da min bremse svigtede!!!!!! Der kom en modkørende,så jeg måtte lade mig trille over mod midterrabatten - så genvandt jeg fatningen og trak håndbremsen, hvorefter jeg lige så stille kunne trille hjem, pu ha det er noget modbydeligt!

Søndag den 31 oktober 2010

Jeg tror det er på tide at jeg bruger en eftermiddag foran computeren og får opdateret nogle af vores sider, det er vist et stykke tid siden.
Nu er vi helt sikre, Flora skal have killinger - så nu skal alt bare gå efter bogen. Hun var jo ude hos Sylvester X-Ray i en uge og vi har ikke set eller hørt noget som helst, andet end Flora's fantastiske skønsang. Men selvom han virkede temmelig uimponeret, må han have faldet for det til sidst.........Wee! Killingerne skal komme mellem den 16. og 23. november, det er det tætteste vi kan komme på en dato.

Fredag den 29. oktober 2010

Idag er det Monica's fødselsdag, hurra hurra hurra! Idag bliver Monica 21 år, utroligt som tiden går. Vi glæder os til at fejre dig, Skat!

Onsdag den 20. oktober 2010

Jeg går stadig og vender Flora på hovedet hveranden dag og sætter hende på vægten. Jeg synes altså at hun tager ca. 30 gram på hver gang jeg vejer hende, men ellers er der ingen tegn til noget som helst. På den anden side, da hun fik sin lille Bastian vidste vi det først i ugen op til hun fødte. Den lille sniger!

Fredag den 24. september 2010

Skulle en eller anden naturkyndig person, eller Martin og Ketil læse dette, så har jeg lige et spørgsmål. Hvad laver alle korsedderkopperne i deres spin på denne årstid. Når jeg går en lille tur i min have - med riven foran mig, støder jeg på deres spin ALLEVEGNE! Når jeg så går tilbage et par timer efter har de reetableret deres bolig! Hvorfor er der så mange nu og hvor er de hele sommeren?

Og så har Julie's Daniel lige bestilt billetter til Mamma Mia til Julie, Monica og jeg, det er da bare sødt af ham! Helt vildt!

Tirsdag den 21. september 2010

Julie og Daniel havde inviteret til middag idag, wee! Det er bare så sødt af dem at invitere familien på middag, min far var også med. De havde fået endnu mere styr på deres dejlige lejlighed og havde lavet skøn mad til os.

Søndag den 19 september 2010

Herhjemme er der sket så mange ting, at jeg næsten ikke selv har kunne følge med.
Det allervildeste og mærkeligste er at: Julie er flyttet hjemmefra. Hun og Daniel har fået en rigtig skøn lejlighed i Tåstrup. De har malet og ordnet og handlet og har simpelthen fået det så hyggeligt. Jeg ved jo godt at det er livets gang og skønt at børnene bliver store og selvstændige, meeeeeen jeg har også grædt lidt. For den tid med børn i huset kommer jo aldrig tilbage og det er en vemodig tanke.
Monica er jo blevet halvtids-jyde og tilbringer hver anden week-end (mindst) i jylland hos sin kæreste. Så sidder Michael og jeg der med 500 g. tortelini og har mad til flere dage, hm! Sært!
Det skønne og dejlige er at nu har vi fået soveværelse........ det er bare så lækkert. Der er ikke rigtig nogle møbler derinde, men der er gulvtæppe på gulvet og mere end 10 grader når vi går i seng, jeg føler mig som en ren Luksus-Laura.
Istandsættelsen af skuret er gået i gang og Michael har gravet som en vanvattig, det har været et meget stort arbejde. Men det skrider stille og roligt i den rigtige retning.
Flora har boet hos Sylle i en hel uge, men han virker ikke særlig imponeret over hendes skønsang. Så ingen store forventninger der......
Jeg har været på P-week end og til 2 aftenmøder, så på den front har jeg også travlt.
Cille og Clara har fået taget blodprøver og er nu klar til at rejse til Sverige, men først skal vi lige en tur til Næstved - det glæder jeg mig til.

Søndag den 15. august 2010

Vi har ikke mange, men for mange..........her taler jeg naturligvis om dræbersnegle!
Jeg ville rive en masse venga op og i det tætte bunddække synes sneglene det er en svir at bo . Heldigvis havde jeg handsker på og jeg fik samlet 12 - 15 snegle op i den grønne havekompostbeholder (til kreamering på genbrugspladsen). Men en times tid efter kriblede de allesammen rundt UDENPÅ beholderen, så måtte jeg ty til skrappere midler. Vi (mest Michael) fandt en stor krukke og fyldte den med salt, adr det kan de ikke li' og opløses meget hurtigt. Jeg tror de dør meget hurtigt i saltet, men nej hvor er det dog ulækkert, hvis jeg finder en snegl - lukker jeg næsen og holder vejret til den ligger i krukken - bagefter trækker jeg vejret i lettelse igen!
I det hele taget er dette årstiden, hvor jeg støder på mange kedelige dyr i min have, edderkopperne hænger alle vegne i deres spin. Haletudserne har fået ben og hopper rundt (de er dog stadig lidt søde, p.g.a. deres ringe størrelse - men jeg møder jo ind i mellem også deres forældre!!!!!!!) Jo, vi er mange herhjemme!
Om aftenen var vi inviteret til fødselsdag hos Sofie. Vi skulle først hjem og se hendes nye lejlighed og så hjem og spise hos Annette og Franco. Det var godt nok et skønt sted hun har fået sig! Annette havde vanen tro lavet dejlig mad og vi havde en hyggelig aften.
Klokken 00 hentede Michael Monica på stationen, hun havde været på week-end hos sin kærste.

Lørdag den 14. august 2010

Idag skulle vi til poker hos Morten og Camila. Vi var kun 6, så der var vældig mange points at slås om! Jeg kan ikke helt huske "bund" 3 men "top" 3 blev Jesper 3, MIG 2 og Camila 1. Det var et dejligt lille spil!
Elias sad og spillede sød og suttede leverpostejsmadder i sig - nej, han er kær!
Hjem og lure den lidt og så havde jeg om formiddagen aftalt med Henrik og Susanne, at de skulle komme til middag om aftenen. Vi fik jo selvfælgelig snakket en masse om, hvor dejligt det er at have kat og alt muligt andet, en meget hyggelig aften.

Fredag den 13. august 2010

Det var det dejligste vejr og min far kom en tur forbi og vi sad og hyggede i haven. Meeeen vi var jo nødt til at gå ind og nappe et par spil skip-bo - jeg vandt 33 - 0 (Min Far er meget meget forsigtig når det er fredag den 13. og om det er det der har influeret på hans spil, skal jeg lade være usagt)

Torsdag den 12. august 2010

Den gik godt nok hurtigt den ferie.........  Jeg var inde og chekke om der lige skulle være en lille rejse til os til "næsten ingen penge", men de findes overhovedet ikke!!!!!!
Jeg var hjemme og det var nu slet ikke så ringe. Vi havde en masse besøg og det var bare rigtig hyggeligt. Hvis jeg tæller sammen tror jeg at vi når op omkring 20 mennesker til kaffe eller middag. Det er skønt at have tid til at bare hygge sig og sludre med folk.
Vi var også på udstilling i Strøby - Det var en dejlig dag. Kattene var søde og klarede sig rigtig fint. Småpigerne blev Ex. 1 og slået af brormand til Biv (Det kunne vi jo ikke have noget imod) og alle vores killinger fik rigtig meget ros. Sylle X fik sit..... cert. til surpreme champ, nu mangler han "kun" 1 dansk og et fra et andet land (ikke sverige). Han blev desuden nomineret, men opnåede desværre "kun" 1 stemme (af 6) til Best In Show. Så var han lige så dygtig og så kunne han bare komme hjem til sin kattegård........øv, det er meget svært at have hankat.

Søndag den 1. august 2010

julie skulle tidligt op idag, for hun skulle til 1. hjælpskursus i røde kors i Lyngby. Daniel stod op og kørte hende derud og en lille time efter kørte Michael ud efter hende igen. Der var ikke nogen!!!!!!! Der var fuldstændig tomt!!!!!! Meget underligt og meget meget irriterende for hende. Så hun har betalt 465 kr. for.................ingenting. Jeg gik lidt videre med projekt forhave, det hjælper virkelig på det efterhånden.
Klokken 5 kørte Michael og Monica til lufthavnen for at hente Monica's kærste Daniel.
Så til aftensmad var vi os sædvanlige 4 og 2 Daniel'er - lidt pudsigt ikke?

Jeg har sat nogle billeder ind på siden,: projekt kattegård. Det var faktisk ikke gået op for mig, at Michael havde lavet en side der hed sådan - nu er den ikke så tom som den var før!

Lørdag den 31. jui 2010

Idag tog Monica, Kristina, Julie og Daniel og jeg til kræmmermarked i Roskilde.
Jeg havde håbet på at finde en transportkasse magen til dem vi har i forvejen (så jeg kan slippe for at have Amalie i snor når jeg skal have en flok med til dyrlægen til vaccination) eller når vi skal på udstilling med mere end 2 katte. Bare sådan en Atlas 30 i dueblå, men nej!)
Istedet kunne jeg købe alt det man kan få i en tigerbutik til den dobbelte pris! Det var der ikke meget ved.
Men tilgengæld mødte vi både Betina og Dan og Pia og Henrik og dem inviterede jeg hjem til kaffe.
Vi havde en super-hyggelig eftermiddag og aften, så det endte med at blive en alletiders dag. Jeg elsker at have gæster!

Fredag den 30. juli 2010

Idag skulle alle på nær mig noget. Monica og Kristina skulle til fest. Julie og Daniel skulle hjem til en af deres venner. Michael og Stig skulle ud at fiske og jeg..............jeg sad og ventede på at min far kom på besøg, så vi kunne spille lidt skip-bo. Men jeg ventede forgæves.
Så gik jeg igang med at skrive oplysninger i killingernes pas og rode lidt rundt med stamtavlerne, det var nu meget hyggeligt.

Torsdag den 29. juli 2010

Jeg startede i forhaven, men blev efter middag enig med mig selv om, at det ikke skal være praktisk hele ferien - så jeg tog en tur i Rødovre Centeret.
Fuldt udstyret med diverse gavekort kørte jeg afsted og tænk engang, jeg fandt overhovedet ikke noget jeg havde lyst til at købe, hm!

Onsdag den 28. juli 2010

Feriedag i forhaven. Det er da fuldstændig vanvittigt som alle planter breder sig. Jeg tror at de allesammen ønsker at overtage jorden, hvis de fik lov. Heldigvis kom min søster Helle og afbrød mig, lige hvor det var allervarmest - skønt, så var jeg jo nødt til at sætte mig og hygge lidt i stedet.
Vi fandt ud af at grille sammen, så Helle, Helge og Martina kom og spiste - superhyggeligt! Annette kom også et smut forbi, hun skulle låne noget vandre-gear til deres tur til Schweitz.
Jeg er næsten færdig med min bog "Svinehunde", jeg ved ikke om jeg er lidt tumpet, men jeg synes godt nok jeg har lidt svært ved at hitte rede i alle personerne, hm! Meget irriterende for det er ellers en spændende historie!

Tirsdag den 27. juli 2010

Jeg havde aftalt med min far at vi skulle en tur til Stevns, det er altid så hyggeligt at komme rundt og se de steder hvor vi kom, for snart mange år siden.
Vi startede med en tur i Kjøge-mini by, det var faktisk helt fantastisk hvordan de havde bygget en lille udgave af hvordan Køge så ud i 1865. Der var helt vildt mange detaljer, og en af dem der er med til at lave husene gik rundt og fortalte os en hel masse. Så holdt sight seeing bilen holdt ved sol-gården, hvor der var wienerbrød og cola, medbragt af min Far. Uh, de ørne der på solgården, de er altså så flotte og frygtindgydende!
Så til Klippinge, hvor min mormor's søster Nora boede og til Frøslev, hvor min mormor og morfar boede. Hyggeligt og også lidt sært at se de steder man kender så godt, men nu ikke har nogen adgang til mere! "Luk os ind, det er faktisk min Morfar der har haft cykelsmedje herinde" (Sådan har jeg det virkelig).
Så var det tid til lidt shopping i St. Heddinge, sjovt nok ligger der 2 kæmpestore herretøjsbutikker på torvet og kun 1 lille med dametøj!!!! Hm, men min Far fik da handlet, jeg gjorde ikke! Og så en aldeles skøn flæskestegs-sandwich, hm!
Efter en super-hyggelig dag kørte vi hjemad!

Mandag den 26. juli 2010

Idag var der guldsmedenes landskongres i vores baghave. Jeg havde sat mig med en lille 3 dobbelt is og pludselig fløj der bare 50 guldsmede rundt - ret sjovt! Gad vide hvad de skulle????
Jeg fik også gravet den dejlige hvide hibiscus op, som har stået foran vores hoveddør, den er nemlig gået ud - Det var bare så ærgeligt, vi fik den af min far for 5 år siden, øv!'
Min far kom og vi tog et lille slag skip-bo, skønt med en der deler min spilleglæde.
Bagefter satte jeg mig i haven og læste, med haveblus, popcorn, sodavand og kaffe, det var simpelthen det skønneste vejr, jeg sad ude til klokken var over 11. Michael havde været en tur ved åen sammen med Stig og han kom hjem lige som jeg var kommet ind. Jeg læste videre og Michael så afsnit 542 omkring 2. verdenskrig (det kommer hver aften og han ender altid derovre).

Søndag den 25. juli 2010

Jeg stod op klokken halv 9 og mødte Michael på vej tilbage i seng, han var stået alt for tidligt op pga. kaffetørst, det var en fejl! Så han gik tilbage i sengen.
Klokken halv elleve ringede Willy og spurgte om vi gav en kop kaffe og selvfølgelig gjorde vi da det! Jeg gik ud i haven og plukkede nogle rabarber og i køleskabet stod jo de jordbær fra fredag. Så lavede jeg en dejlig smuldrekage med det, uhm! den blev faktisk ret god. Ved 1 tiden kom Maria og drengene, de er jo på besøg fra Jylland. Det var rigtig dejligt at se dem og at høre nyt derovre fra. Mikkel er stadig topscorer i nordmors boldklub, og han glæder sig sæsonen starter igen. Kristian går og overvejer at starte til fodbold. Det bliver spændende at høre mere om. Drengene legede meget med killingerne, jeg ved ikke helt hvem af dem der hyggede sig mest - der er noget med børn og dyr! En gensidighed......
Da de alle var gået gik der lige et par timer så kom Kristina på besøg! Det var længe siden vi har set hende, så det var også skønt. I det hele taget er jeg bare vild med når folk lige ringer og spørger om man giver en tår kaffe....... Det er så skønt at høre nyt og være sammen med folk. 

Fredag den 23. juli 2010


Nu skulle der være en chance for, at jeg kan skrive lidt dagbog, for jeg har nemlig ferie. Det har været nogle lange og meget varme uger at være på arbejde.
Idag tog Julie, Daniel og jeg ind til byen og gik på Ripley's, det var nu vældig sjovt - det er utroligt, hvor effektfuldt musik virker på stemninger. Jeg nåede at blive temmelig forskrækket op til flere gange, men jeg er også nem at skræmme! Sådan lidt uhyggelig musik og en kiste der kan åbnes og så et skrig - så er jeg mega skræmt!
Så gik vi hele vejen ned af strøget og ned af Købmagergade og osede. I søstrene grene fik jeg selvfølgelig købt lidt gavepapir og andet krims krams, jeg syntes jeg manglede. Jeg købte også en orkide, en pose ærter, 2 bakker jordbær og 2 bakker hindbær - så det endte med et ganske anseeligt antal poser af temmelig uhåndterbar karakter!!!!! Typisk mig, sidste gang havde jeg købt nogle siv-måtter til stranden, de var så uhandige at gå med og så lugtede de helt vildt af råddent græs (eller noget). De er smidt ud nu, ganske ubrugte.
Jeg købte også 8 små lærreder, jeg skal prøve at male lidt kunst til Sylle's kattegård - jeg tænkte jeg har tid nu jeg har ferie. (Jeg glemte vist bare at jeg ikke er helt skrap med en pensel, kun de helt store man maler huse med). Men tanken var da meget hyggelig.
Meget symbolsk gik mit ur i stå igår på arbejdet, så er det ferietid - hvad skal man så med et ur!
Vi har haft en rigtig dejlig dag!

Lørdag den 3. juli 2010

Nå, det kan da være at jeg skal tage det der dagbogskrivning op igen. Jeg synes der har været meget at se til og alt for lidt tid.
Amalie kom sig, det var jo det allerbedste - hun har tilmed taget på, så vi er begyndt at kalde hende den lille fedebolle, men det tager hun nu ikke så nøje.
Pigerne er taget på ferie og de har både SMS'et og skrevet på fb, de har det dejligt, men vejret er vist ikke så skønt som her.
Michael er næsten færdig med hankatte-gården og det er virkelig også tiltrængt! Sylle X farer rundt og spiller kærester med Anna hele tiden, hun har ikke 5 minutters ro, den stakkels lille kat! Det bliver en rigtig fin bolig han får, jeg tænker at sætte nogle billeder ind på et tidspunkt! Men ideen med at have ham ude, gør mig lidt ked af det!
Nu går jeg ned til Michael, han sidder og råber alt hvad der sker i fodboldkampen op til mig, det lyder nu meget spændende!

Mandag den 7. juni 2010

Her til morgen spiste Amalie selv, ikke særlig meget og ikke særlig længe, men nej hvor blev jeg dog glad og nærmest rørt da jeg så det. Nu begynder jeg at tro på det! Vi kan bare ikke undvære vores lille søde, tossede Amalie!

Søndag den 6. juni 2010

Men meget lille og sølle Amalie kom hjem fredag, nej hvor havde vi dog savnet hende!!!!! Hun livede tydeligt op ved at komme hjem og forsøgte sig med at gå lidt rundt, men det trættede hende så meget at hun sov resten af dagen og hele aftenen. Hver 2-3 time vækkede vi hende og gav hende noget at spise eller drikke, for hun hverken spiser eller drikker selv - øv!
Lørdag skulle vi have været på dyreskue med de små, men eftersom Amalie slet ikke har det godt var vi nødt til at aflyse. Michael gik videre med sit hankattehusprojekt og jeg gik i gang med at male hus. Om eftermiddagen tog vi alle de andre katte ind i huset og Amalie ud i haven, hun lagde sig under en busk og der blev hun så liggende, men jeg tror nu nok at hun trods alt nød det. Uanset hvad vi lokker hende med, rører hun ingenting - hverken mad eller vand.
Søndag var det min fødselsdag, wee! Jeg elsker fødselsdag!!!!!!!! Jeg vågnede klokken 9 og fik strenge ordrer på at blive i min seng................... halv 10 blev jeg vækket med fødselsdagssang og dejligt morgenbord. Jeg fik lige den bluse, jeg havde ønsket mig af pigerne og Michael havde købt en sodavandsmaskine, (ligesom da jeg var barn, sejt!) Så gik jeg i gang med at male og nåede da også et stykke videre. Men heldigvis fik jeg hele tiden en masse fødselsdags-SMS'er og Mie kom forbi med en bog (svinehunde, den glæder jeg mig til at læse). 5 minutter i 4 kørte jeg i brugsen, for vi manglede noget kød til grillen. Jeg var overbevidst om, at de lukkede klokken 5, så jeg blev noget paf,da jeg fik at vide, nu lukker butikken!!!!!!!! Jeg har aldrig prøvet at løbe rundt og handle før................... det har jeg så nu. Klokken 6 kom Willy og Jytte, Annette, Franco, Sonia, Sofie og min far og vi havde en dejligt aften i haven. Tine kom forbi med en dejlig bluse!!!! Jeg fik både gavekort og penge, så nu skal der shoppes, wee!
Amalie har også været lidt i haven idag og hun er begyndt at vaske sig lidt, det er jo et godt tegn. Men hun hverken spiser eller drikker.......

Tirsdag den 1. juni 2010

Amalie har ikke fået det særlig meget bedre og det er temmelig mærkeligt! Vi spekulerer så meget, det er ikke til at holde ud! Hun er blevet opereret, for at chekke om der skulle være nogle "rester" fra fødslen derinde, men det så meget fint ud og vi bad så om at få hende steraliseret med det samme - det er hun så blevet. Men nu skal hun altså snart til at have det bedre!!!!!!
Dyrlægen vil gerne beholde hende til i morgen, så øv ingen Amalie i huset endnu!
Faktisk er det Michael og min bryllupsdag idag, 18 år. Jeg fik en dejlig buket blomster og et sødt kort. Jeg havde købt en bog med billeder af danmark taget fra en flyver, det er nogle virkelig flotte billeder! Og lidt duftevand, fik han også.
Pigerne og jeg var også til taske-lagersalg og desværre kostede de tasker jeg lige faldt for lige sådan ca. 1000 kr. og det er altså for meget, specielt når der var halv pris og jeg egentlig ikke mangler!!!!!!!!!! Men øv! Jeg kunne da godt have tænkt mig en ny!

Mandag 31. maj 2010

Igår da vi skulle iseng kunne vi ikke finde Amalie. Vi ledte alle vegne, inde og ude. Vi var nu ikke meget bekymrede for Amalie kan godt finde på at tage på camping ude i haven når det er sommer, så tager hun en overnatning i det fri under sin yndlings-potentilla.
Til morgen fandt Monica hende så, hun sad inde i kattebakken og vi måtte ikke røre ved hende.
Jeg ringede til Dyrlægen og fik en tid. Tog på arbejde og hjem og hentede hende og afsted......
Ingen tvivl om, at den lille kat har meget ondt, hun vil overhovedet ikke røres på maven. Dyrlægen ville gerne se nærmere på hende, så jeg kørte.
Hele dagen gik vi bare og spekulerede på, hvad der kan være i vejen med den lille kat. Først lidt over 8 om aftenen fik vi besked om at hun skal blive der og undersøges nærmere i morgen.

Søndag den 30. maj 2010

Idag skulle jeg endnu tidligere op, for jeg skulle til foredrag på fyn om katteadfærd. Det var en adfærds-terapeut, der fortalte om bl.a. forskellen mellem hunde og katte - det var rigtig rigtig godt. Da vi kom hjem lidt over 6, kørte jeg ned og hentede mad fra kineseren! Et super-godt arrangement, men nu er jeg lige lidt træt. Michael har været i skoven og fælde, hente brænde idag, han var også pænt træt, traileren var propfyldt med brænde og regnen havde bare silet ned hele dagen. Den gik meget hurtigt, den week-end.

Lørdag den 29. maj 2010

Idag skulle vi tidligt op, for vi skulle til Guldbryllups-brunch hos Johnny og Astrid. Der var en fuldstændig overdådig buffet og den flotteste bryllupskage. Deres børn, svigerbørn og børnebørn havde lavet en rigtig sød historie om hvordan de mødtes (som i et rigtigt eventyr). Det var bare den dejligste dag.
Om aftenen så vi grand prix, min far kom over og hyggede med os .

Mandag den 24. maj 2010

Der hænger en sky af "ked af det-hed" over mig. Der sker mange virkelig dårlige ting i øjeblikket...........

Søndag den 23. maj 2010

Igen idag blev en sort dag............ Erik som har købt vores lille Claire ringede og var helt knust. Claire var faldet ned fra 8. sal og var død på stedet. Jeg kan slet ikke holde ud, at den lille smukke kat ikke lever mere...... 4 måneder, det er bare så urimeligt.

Lørdag den 22. maj 2010

Idag fik vores Amalie en lille blå killing, den var ikke levende! Hun fødte den selv og var meget tapper - det er så synd for hende! Vi havde ikke planlagt denne parring, for Amalie er aldrig i løbetid - så vi var faktisk overbevist om, at hun ikke kunne få killinger. Men den kom og var meget meget fin, desværre fik den aldrig en chance i livet!

Fredag den 21. maj 2010

Idag da jeg kom hjem fra arbejde kom Sylvester X-Ray løbende mig i møde og han gik lige bag efter mig, indtil jeg satte mig i sofaen, så han kunne komme op på skødet. Det var godt nok sødt. Jeg har jo heller ikke været meget hjemme de sidste dage, men hverken Michael eller pigerne gav mig den modtagelse.
Imorgen skal jeg en tur i min yndlingsbutik med Susanne, Stof og stil, uh - det bliver skønt, jeg skal vist lige have hævet min opsparing inden.........man ved jo aldrig hvad man støder på.

Torsdag den 20. maj 2010

Efter arbejde skulle jeg til middag hos en kollega, hun bliver 50 år på lørdag. Vi fik dejlig mad og hyggede os. Tænk, vejret var så skønt, at vi sad på terassen det meste af aftenen. Skønt!

Onsdag den 18. maj 2010

Michael var sat til at have maden klar klokken kvart over fem, så jeg lige kunne nå at spise inden jeg skulle mødes med Jytte i biffen klokken 6. Vi så An education, det var nu en meget fin lille kærlighedshistorie med en finurlig twist, god film!

Tirsdag den 17. maj 2010

Lige hjem fra arbejde, spise lidt og så afsted til Valby, hvor der var møde om HD hos kat. Det var nu et meget fint oplæg og meget let at forstå.

Lørdag den 15. maj 2010

De andre dage er jeg vågnet helt af mig selv ved halv ni tiden, men idag hvor uret ringede, var jeg bare helt færdig.
Klokken 10 var vi i kirken og så Elias og en lille Liva blive døbt.
Så tog vi hjem for vi skulle først have frokost klokken 13. Der var rigtig mange mennesker med til at fejre Elias, både Morten og Camila har en stor familie. Vi fik dejlig mad og der var en sang og et par taler, det var vældig hyggeligt. Den lille søde dreng fik en bunke gaver, rigtig mange lækre ting. Jeg var nødt til at køre hjem igen, for jeg havde glemt mit kamera!!!!! Tilgengæld var det det hele værd, for jeg fik et par skønne billeder af dåbsbarnet og af Mikkel og Kristian og Selma. 
Det var dejligt at se Maria, Jens og drengene igen. De to drenge får så meget frisk luft over på Mors, at de ligner nogle der lige er kommet hjem fra ferie, de havde simpelthen sådan en dejlig farve. Jeg har lovet Mikkel, at jeg vil sætte et nyt billede på fødselsdagskalenderen af ham og det vil jeg gøre nu. De kører tilbage til Jylland i morgen tidligt, for Mikkel skal nå hjem og se Brøndby-kamp klokken 15.

Siden vi kom hjem, har jeg siddet og sorteret billeder fra mit kort fra kameraet. Der kan være 900 og det var helt fyldt op. Nu har jeg fået antallet af billeder ned på 253 - ret godt ikke?

Fredag den 14. maj 2010

Idag skulle jeg købe gave til Elias' barnedåb imorgen - Se om jeg kunne finde lidt nyt tøj - brodere hans "navneklud" færdig - købe en ramme til Selma's navneklud, som hun fik til sin dåb sidste år - vaske og montere den - plante krukker i haven - se ishockey - og ikke mindst klippe min far.
Jeg nåede næsten det hele, lige på nær at få navnekluden til Elias færdig. Han må få den som den er og så må jeg få den lavet lidt hurtigere end jeg har lavet Selma's, det lille barn blev trods alt døbt i maj måned sidste år - ja, ja ting tager tid.
Da jeg var ude i haven og plante krukker kom Clara susende forbi, hun var igang med at jagte et meget frækt blad der fløj i vinden. På tværs af terassen og lige ned...............ja, lige ned i søen med både bladet og Clara. Hun var faktisk oppe af vandet igen i et og samme hop - men hold da op, hun var våd!
Til aften kom min far og spiste og han og jeg spillede et meget hyggeligt kortspil som jeg har købt. Jeg har helt sikkert arvet hans spillegen - vi kunne ikke stoppe igen.

Torsdag den 13. maj 2010

 Idag var det store byggedag herhjemme. Michael gik videre med kattegården og jeg gik i gang med at sortere skærverne der ligger i den nye kattegård. De var nemlig fyldt med savsmuld og jord og skulle jo slet ikke ligge der. Så mig frem med en rist og så rystede jeg ellers sten i timevis, det bliver man altså noget færdig af i ryggen. Bagefter fik jeg taget en masse ukrudt op. Med al den regn der er kommet kan man med held få flere meter rødder op, næsten!
Men alt det der med at pille og rode i bedene er slut nu........... Jeg skulle lige tage en bunke gamle blade og noget vissent klematis op og hvem dukker op fra fugtigheden?????? En tudse - øv føj, dem kan jeg bare ikke lide!

Tirsdag den 11. maj 2010

Computeren har været on og off her på det sidste, men nu virker den "rask".
Men egentlig har jeg slet ikke haft tid til at være på, for jeg skulle sy nye burgardiner til udstillingen søndag, noget der passer til det vi har i forvejen, for vi skulle jo have 2 dobbeltbure - et til killingerne og et til deres far Sylle X-Ray og som Michael så rigtigt siger det, nåh ja når du syr går verden i stå! Jeg bliver bare så optaget af det jeg laver og så må andre og mindre væsentlige ting jo træde i baggrunden.
Det var bare en dejlig udstilling og Henrik og Susanne havde også en rigtig god dag - deres lille Carmen blev BIV (hun slog Cashmir). Selvom det ikke er "vores" katte mere, føler vi stadig den samme stolthed som hvis det var, for vi har jo "lavet" dem (mest Fiona og X-Ray, selvfølgelig).
Vi fik virkelig meget ros for hele kuldet og blev nummer 3 ud af 7 kuld. Dommeren sagde, at hvis hun skulle vælge en vinder af alle killingerne, var det vores Clara (så var vi ved at falde om af stolthed igen). Det var bare så positivt altsammen. Nu tror jeg detaljerne fra udstillingen kommer over på siden om udstillinger.........
Da vi kom hjem fik jeg en rigtig sød plante og et fint sæt med øreringe og halskæde af pigerne, for det var jo mor's dag....søde piger!
Lørdag var der salg af haveblomster i klubben, her fik jeg købt rigtig mange fine planter til vores krukker, nu skal vi bare lige have ordentligt vejr, så jeg kan få dem ordnet - foreløbig står de i drivhuset.

Søndag den 2. maj 2010

Meget irriterende, når computeren lige pludselig ikke virker - nu virker den så igen!!!!!!
Denne uge har været en fest-uge, fredag var vi til Alexander's konfirmation, det var en vældig dejlig fest med masser af dejlig mad og hyggelige gæster.
Lørdag var vi til Jens's 50 års fødselsdag, og det var også en meget fin fest og masser af søde mennesker.
I tirsdags var Camilla på besøg, det var så dejligt at se hende og høre om, hvordan hun går og har det.
Idag har vi så været i haven. Michael har været igang med projekt kattegård og jeg har slået græs og hugget flis af alle de bøgegrene, vi savede ned sidste uge.
Erik (Claire's nye far) ringede lige og fortalte, at det går rigtig godt med Claire og Woody. De har vældig meget glæde af hinanden og leger fint sammen og har det dejligt. Det er så skønt at høre, at det går så godt. Jeg fik også et par søde billeder af Claire, hun er blevet meget stor og meget stribet i sin aftegning på ryggen, sødt!

Søndag den 25. april 2010

Idag har min gamle studiekammerat og tidligere kollega Trine fødselsdag - hjertelig tillykke!
Idag skulle vi bare i haven, med udsigt til 16 grader og solskin. Det blev da også til 8 timer derude for mit vedkommende, og hold da op - hvor har vi været effektive. Vi har fået beskåret bøgetræet, så det i løbet af et par år bliver pænt og rundt igen. Her var min andel af arbejdsbyrden begrænset til, at jeg stod på jorden og dirigerede Michael, så han fik savet de rigtige grene af. Men alle de grene som så landede på jorden,samlede jeg så sammen og lagde i bunker. Så flyttede Michael to store buske og jeg en enkelt rabarber. Det lyder lidt somom jeg slet ikke har lavet noget, men det har jeg...... nåh jo, jeg har jo tømt plantekasserne i drivhuset og hældt jorden over i vores bede og taget mælkebøtter. Når vi tog en pause sad vi bare og nød Clara og Cille, som faktisk ikke giver sig selv 5 minutters ro, når de er i haven - de tosser rundt i timevis og fanger insekter, klatrer i træer, undersøger vandet og leger tagfat - nej, de er så søde.

Lørdag den 24. april 2010

Idag skulle jeg bare ud og shoppe! Jeg var klar til at køre klokken halv elleve. Meeeen så sagde Michael, at han lige skulle skifte bremseklodserne på min bil og så blev klokken halv 1 inden jeg kom afsted. Men ingen tvivl om at det var tiltrængt, de sidste par gange jeg har kørt har den ikke rullet som den skulle. Det gør den så nu........skønt. Jeg kørte en tur i City 2 og lige pludselig gad jeg overhovedet ikke at prøve noget som helst tøj, jeg ville ellers gerne have haft noget nyt, til alle de fester vi skal til her i løbet af de næste par uger.
Så jeg kørte hjem igen og havde kun handlet lidt til aftensmad.
Da jeg kom hjem var Michael igang med hankatte huset og min far sad og kiggede på. Han ville gerne blive til middag, super hyggeligt. Michael syntes, at han ligeså godt kunne tjene lidt penge, så han kørte nogle timer. Ja, bevar mig vel - hvem gider dog at sidde og slappe af efter en hel dags bygge-arbejde.
Min far og jeg derimod gad godt at slappe af og hygge med 3 timers opvarmning til Kessler kampen..............Da de slukkede for signalet ærgede jeg mig temmelig meget over at jeg havde været så fornuftig og ikke bestille den - øv. Tidligere på dagen havde jeg SMS,et med Betina, de skulle til Herning og se kampen live - wow, det gad jeg godt at have oplevet..............

Fredag den 24. april 2010

Idag startede vi igen med et møde på arbejdet. Så da arbejdsdagen idag var forbi - havde det været en uge med rigtig rigtig mange møder af alle mulige slags.

Torsdag den 22. april 2010

 Idag er det Mortens fødselsdag - hjertelig tillykke; Morten.
Idag startede vi med P-møde på arbejdet, så var der jo almindelig arbejdsdag og klokken halv 5 havde vi besøg af de nye børn og deres forældre til en lille rundvisning og snak. Derefter havde vi møde med lærerne fra vores spor og klokken 21 var en meget fint og meget lang arbejdsdag slut.
Jeg sluttede dagen med at få læst Havfruen færdig, det havde jeg virkelig glædet mig til, jeg er dog ikke helt tilfreds med slutningen.

Onsdag den 21. april 2010

Idag havde jeg fri fra arbejde kvart over 5 og klokken kvart over 6 skulle jeg ud af døren igen. Jeg skulle til mit 1. bestyrelsesmøde i Norsk Skovkattering. Jeg kendte jo de andre bestyrelsesmedlemmer, så det var jo vældig rart. Det var et fint fint møde og jeg var først hjemme klokken halv tolv.

Tirsdag den 20 april 2010

Idag skulle trolle-rollerne til dyrlægen, for at blive vaccineret! Jeg skulle også have Anna med, for hun skulle have fornyet sin rabies og have sin årlige vaccine. Jeg havde aftalt med Susanne, Cashmir og Carmens nye mor, at hun skulle tage med, når det nu var allerførste gang hun besøgte en dyrlæge.
Alle killingerne klarede det meget fint, men da vi nåede til Cille skete der noget mærkeligt. Hun stod op og Marianne sprøjtede hende i nakken, så blev hun helt stiv i kroppen og faldt om på siden. Vi blev en smule forskrækkede, Susanne og jeg, men Marianne sagde, at de godt kunne reagere sådan hvis de blev forskrækket over, at noget pludselig gjorde ondt. Det så meget dramatisk ud i mine øjne. Carmen brokkede sig over at det var ufedt at blive stukket, men hun har jo altid haft sin egen mening om tingene. Det var dejligt at se Carmen og Cashmir igen, de er blevet store og carmen er blevet meget lys at se på, Cashmir har fået tydligere striber ned af ryggen. Marianne syntes det var et dejligt kuld - skønt.

Søndag den 18 april 2010

Hele dagen blev brugt på at stille ting ud til storskrald. Vi fik da også fyldt hele matriklen, ligesom vi plejer.

Lørdag den 17. april 2010

Kunne jeg have været 2 steder på en gang, så havde jeg været det idag. klokken 13 var der generalforsamling i norsk skovkattering og samtidig startede 2. runde af familiepoker. Jeg var blevet spurgt om jeg ville være suppleant i bestyrelsen og det kunne da være spændende. Alt hvad der har med norske skovkatte at gøre er spændende - så er det på plads.
Det gik helt vildt godt til poker idag og jeg endte på en 3. plads - virkelig min dag og midt i turneringen skrev Pia, at jeg var kommet med i bestyrelsen, skønt! Jesper løb med sejren og min Far blev nummer 2. Vi havde som altid en dejlig eftermiddag og jeg er stadig med i den dyre ende, he he!
Nu har jeg siddet og redigeret på hjemmesiden i 3 timer, nu tror jeg nok at Camilla Lackberg og Havfruen kalder (uha det er en god bog)

Fredag den 16. april 21010

Hele ugen har vi været i haven når vi er kommet hjem fra arbejde. Vi skal have stillet en hel masse ud til storskrald mandag og så skal vi jo have lavet den hankattegård. Samtidig har Michael flyttet filteret til bassinet længere ned i haven, så der er virkelig mange sideløbende projekter. Jeg har gravet i drivhuset og vasket ruder og ellers flyttet rundt på jorden i haven. De to små trolle-roller har også været i haven, det har de syntes var en ren fest. Bladene flyver jo rundt og stenene er mærkelige at gå på og så er der jo lige de meget store fisk i bassinet.........wow de er spændende.

Tirsdag den 13. april 2010

Idag skulle vi til sølv-genetikmøde i Racekatten. Pia ringede og spurgte om vi kunne tage X-Ray med, jeg spurgte om vi også kunne tage Cashmir, altså hans søn med (ham er vi lidt i tvivl om). De to søde katte sad bare der i buret og Sylvester X-Ray vaskede den lille dreng, nej de var søde. Vi fik opklaret, at vi skal udstille Cashmir i gruppe 8 (ligesom Clara, og X-Ray og Carmen) så det bliver hele familien samlet.

Søndag den 11. april 2010

Idag skulle vi til Malmø på udstilling, så vækkeuret ringede klokken 5.45!!!!!!!!!!
Det gik bare så fint! Sylvester x_Ray fik sit 3. certificat (det 1. fra udlandet),
Anna fik også sit certificat, det var så skønt!
Samtidig havde vi en dejlig dag med masser af fine skovkatte på scenen. Og god stemning og masser af grin på tilskuerpladserne! Vi var også til Supreme fest hos Susan og Camilla, hjertelig tillykke med jeres fine Titti - og X-Ray's morfar Ramses blev BIS, hjertelig tillykke til Henrik og Pia. Det var en dejlig dag i Malmø.
Og så er foråret for alvor kommet til Hvidovre. I nat hørte jeg frøerne kvække................ Og idag da vi kom hjem fra udstilling skulle kattene selvfølgelig ud og der gik ikke 2 minutter så sad der 3 katte på forskellige sten og stirrede ud i vandet, det gik op for os at deres store udelte opmærksomhed rettede sig mod et andepar, der nok så fornøjet svømmede rundt i vores sø. Det var så lige optimistisk nok af dem, at tro de kunne leve uforstyrret i en have med katteopdræt og måske også lige optimistisk nok af kattene at tro, at de virkelig kunne redde sig en dejlig andesteg.

Lørdag den 10. april 2010

Idag var så dagen, som vores killingekøbere havde ventet længe på og det var jo skønt, at deres ventetid endelig er ovre. Da "killingetoget" futtede igennem stuen sagde Michael til mig "Bare vi dog kunne beholde dem allesammen". Men selvfølgelig kan vi ikke det og det er jo fantastisk at vi har fundet skønne hjem til de små!
Klokken halv tolv kørte vi mod Ørestaden, hvor Claire skal bo. Hun får en sød legekammerat, Woody (en norsk skovkat på 7 måneder) og de bor hos Erik. Erik lærer sine katte at gå i snor, så de kan komme ud og opleve naturen - det er jo skønt. Claire og Woody hilste pænt på hinanden og delte lidt rejer. De var begge to meget nysgerrige og virkede slet ikke "bange" for hinanden. Jeg tror de bliver rigtig gode venner de to og jeg er sikker på, at de får det skønt hos Erik.

Hjem og pakke de 2 næste, Cashmir og Carmen, som jo skal bo sammen hos Henrik, Susanne, Kenny og Casper 2 minutter herfra.  De var igang med at samle et giga-klatretårn, som de havde købt i anledning af, at de nu er katteejere. (Sammen med alt det andet legetøj) De to gik stille og roligt rundt og snusede til alting og efter lidt tid, lagde Cashmir sig til at sove i sofaen og Carmen lagde sig ved Kenny's fødder nede på gulvet. De har vist allerede fundet sig fint til rette og spinder og hygger sig i deres nye hjem - ingen tvivl om at det er dejligt at bo hos Henrik og Susanne.

Fredag den 9 april 2010

Kristian har fødselsdag idag, hjertelig tillykke. Jeg har hørt rygter om, at den søde dreng gerne vil have indbagt mørbrad til middag, den dreng må da blive kok en dag. Jeg tror at det lækreste jeg kendte, da jeg var 3 år var spaghetti med kødsovs.
Idag blev en af vores forældre spurgt om hun var med dengang under 2. verdenskrig (jeg tror ikke damen er 40, men personen der spurgte er 5), det kan være svært med alder.
Til aften kom min far en tur, han ville sige farvel til de små, som jo rejser i morgen.

Tirsdag den 6. april 2010

Slut med påskeferie - hvor får jeg dog hurtigt vænnet mig til at gå lidt senere i seng og sove noget længere!!! Uh, det er skønt! Alle dage burde først starte klokken 9.
Claire's nye far havde været på påske-ferie og ville gerne lige hilse på prinsessen inden hun kommer på lørdag, så han var lige en tur forbi - hyggeligt! Han glæder sig så meget til hun kommer og jeg er sikker på at hun får det skønt hos ham.
Samme følelse har vi med Cashmir og Carmen's nye hjem, det bliver også en svir at være kat hos Henrik og Susanne. Skønt at skulle aflevere katte til så dejlige hjem................................

Mandag den 5. april 2010

Idag havde vi besøg af vores gode katte-ven Chris. Det er jo altid skønt at bare sludre katte i et væk og selvfølgelig også alt mulig andet! Vi havde i hvert fald en meget hyggelig dag!

Søndag den 4. april 2010

Påskefrokost hos Annette og Franco. Dejlig dejlig dag med masser af skøn mad! Det er altså godt at Annette er så god til at holde fast i traditionerne, hun er altid den der tager initiativ til en lille familie-komsammen ved højtiderne. Jeg tænker aldrig over det, men synes jo det er smadder hyggeligt når det er!

Lørdag den 3. april 2010

Lørdag gik Michael amok med nedrivnig af legehus (legehuset skal jo bygges om til hankattegård). Han var også 2 gange på genbrugen med Escord'en fyldt op med kridt-plader og gamle krydsfiner-plader, det er helt vildt hvad den bil kan indeholde. Jeg holdt mig lidt indenfor idag, jeg synes faktisk det var lidt koldt. Klokken 6 skulle vi til middag hos Henrik og Susanne. Vi fik de skønneste pandekager med kaviar og lam - meget lækkert. Jeg fik næsten spist mig mæt i forretten, nej, det smagte godt! Vi havde en superhyggelig aften og vi fik da også lige rundet glæderne ved at have kat! De glæder sig såååååå meget til troldene kommer på lørdag. Vi fik også lige et par tæpper med, som skal ligge hjemme hos vores katte i den næste uge, så lugter de "hjemligt", når de små pus tager dem med til deres nye hjem på lørdag.

Fredag den 2. april 2010

Jeg har da slet ikke skrevet, at vi har fået solgt Claire. Det er så dejligt, når man føler at man har fundet de allerbedste killinge-købere til til små pus. Det er jo vanvittig vemodigt, at de i det hele taget skal flytte, men når man så er til nye dejlige hjem, gør det tanken lidt lettere. Claire skal flytte ud til en mand, der i forvejen har en norsk skovkat på 6 måneder - det er da hyggeligt for hende! Vi er så glade for de 2 nye hjem vores killinger skal have.
Idag startede vi med at få besøg af vores killinge-købere, de skulle lige se til de små pus! Så var det tid til at gå i haven, så vi kunne komme videre med den katte-gård. Jeg blev lidt overflødig i det arbejde, så jeg gik i gang med at flytte nogle rabarbar. Desværre røg jeg ind i hele 3 kæmpe rødder, pu - det er hårdt arbejde og slet ikke konearbejde at fjerne rødder (Michael siger, at jeg kan få en tudekiks). Bagefter var jeg helt færdig og valgte en lille middagslur, som dagens næste beskæftigelse. Så kom min far og drak en tår kaffe, hyggeligt! Så var det tid til at ordne billeder på computeren og nu sidder jeg her og opdaterer.

Torsdag den 1. april 2010

Tine, kom og kig - der står et rådyr i vores have!!!! Blev jeg vækket med idag. Heldigvis nåede jeg at tænke mig om og ikke vælte ud af sengen - det var jo selvfølgelig en aprilsnar.
Michael og jeg gik i haven og begyndte at rive pigernes gamle legehus ned - det skal nu opbygges til han-kattegård. Piv og snøft, men det går ikke. Sylle x er i skuret hele dagen og om natten er han på badeværelset, sådan har det været en en måneds tid nu. Hvis han kommer ud bare 5 minutter, finder han det første det bedste og tisser op af!!!!! Vi vil bare ikke have en hjem, der lugter af hankat! Men trist det er det.

Onsdag den 31. marts 2010

Idag skulle vi ud på Monica's skole og se hende få sit eksamens-bevis. Jeg hentede min far og Jytte og vi kørte ud til Tåstrup, Michael kom selvfølgelig også, men han kørte selv. Det var et meget hyggeligt arrangement og lederen af skolen holdt en meget fin tale. Det havde regnet hele formiddagen, men da vi var næsten færdige kom solen frem og vi gik udenfor og sang "De smukke unge mennesker" af Kim Larsen (den er så skøn, den sang) og meget passende til lejligheden.
Monica havde bestilt raclette i dagens anledning og hende og Kenneth og Michaael og jeg holdt en lille fest-middag. Senere bagte Monica pandekager og så var vi dem der var virkelig virkelig mætte, (jeg var i hvert fald, men jeg har lidt svært ved at sige nej til is).
Faktisk var det jo også Willy's fødselsdag idag, hjertelig tillykke til ham.
Vi skulle have været ovre for at drikke en kop kaffe om aftenen, men vi var først færdige med middagen ved 8 tiden, og så var der jo lige pandekagerne.

Tirsdag den 29. marts 2010

Idag var det bare det skønneste solskins-vejr og jeg var ude i haven hele dagen! Jeg fik fyldt de 2 containere med gamle blade og skidt og møg og også hele 6 sække.

Mandag d. 5/4-2004

Sådan nogle fridagae har det med bare at flyve afsted, det gjorde den også idag. Men jeg fik da været en tur i Rødovre Centeret, et lille besøg hos Willy og Jytte og også købt kattemad i Zoo City (åh, nej der ville vi jo ikke handle mere, men det havde jeg lige glemt). Så jeg har alligevel nået en del idag.

Lørdag den 27. marts 2010

Det var sååååå hyggeligt hos Moster Inga. Vi fik vanen tro 3 retter mad, helt vildt og afsluttede så lige med en dejlig hjemmebagt kage.Inga havde lavet gaver til os alle 4, fine hjemmestrikkede ting, hun er bare så dygtig til at strikke. Det var en dejlig dag. 
 Da jeg kom hjem klokken halv 6 var Monica gået i gang med maden - her valgte jeg så at springe over. (Jo, man er jo ikke noget ædedyr).
Monica havde også købt rigeligt ind af lækkerier vi skulle have til X-faktor finalen. Julie skulle jo have været derinde, hun var blevet inviteret, fordi hun havde været til audition. Men byen var lukket, så hun var nødt til at opgive, det er ret synd! Bagefter så jeg en meget hyggelig film, a knights tale - synd at den pæne mand er død! Er der i øvrigt nogen der har set American Psyko og ved hvad den ender med (jeg så den den anden aften, men orkede ikke mere da der manglede en halv time - virkelig dårlig film, men det irriterer mig, at jeg ikke ved om de fik fat på psykopaten.

Fredag den 25. marts 2010

En dum uge hvor jeg har haft temmelig ondt i mit nye krater i munden og ikke mindst af mig selv - lidt ynkelig, jo! Men nu letter det tror jeg.
Påskeferie har jeg også fået, fantastisk! Jeg håber at de vilde regnprognoser ikke holder, så jeg kan komme lidt ud i min have - vi trænger til hinanden!
Jeg glæder mig til i morgen, hvor vi har den årlige søster-kusine komsammen hos Moster Inga, det plejer bare at være super-hyggeligt.

Mandag d. 22 marts 2010

Ja, - sk... stolt har man da lov at være !!
Her er så vinderbilledet med den allerkærete Anna i sneen.
Hende lillekonen kunne jo bare have spurgt kanonfotografen :-) haha..
Det skal så  lige siges, at der ikke er langt fra store smil til tårer, fordi min skønne Tine ligner en der har været i ringen med Mike Tyson. Hold da helt op vor hun fortjener bedre.

Mandag den 22. marts 2010

Faktisk var jeg rigtig glad i morges, da jeg vågnede. Den gode fornemmelse, når noget der har taget meget tid, er godt overstået. Så var der så bare lige tandlægen der skulle overståes (jeg havde jo tabt en plumb, så jeg var ukampdygtig i begge sider af munden). Og nu sidder jeg her og er gået hjem fra arbejde, for jeg er så ked af det! tanden var flækket hele vejen ned igennem til roden, så nu er den hevet ud............Jeg har ikke haft noget som helst med mine tænder siden folkeskolen og nu sidder jeg her med 2 store huller i munden - det er da til at tude over, men det gør jeg også!

Søndag den 21. marts 2010

Så oprandt den store jubilæumsdag. Hallen var bare blevet så fin!!!!!!!! og hele arrangementet var rigtig godt. Sylvester X-Ray fik sit andet certificat til supreme og blev nummer 4 ud af 7 til biv'et. Og så vandt vi fotokonkurrencen!!! Tænk, af alle der havde stemt havde de fleste stemt på et billede Michael havde taget af Anna i sneen. Der blev jeg godt nok glad for. Klokken var næsten 8 inden vi var hjemme, men det havde været en dejlig dag.
Dette var så ikke vinderbilledet, men det minder meget om det (vinderbilledet et beskåret og det ved jeg ikke lige, hvordan man gør)

Lørdag den 21. marts 2010

Line fra Emil fra Lønneberg - beskriver allerbedst hvordan jeg så ud, da jeg vågnede lørdag morgen. Men det var jo bare ærgeligt for vi skulle jo til Tune med vores blå avatar-træer med sølvblade til udstillingen og 30 stk. skivet træ som Michael havde boret huller i til flag og al efeuen til æresporten og alle mine sølvkatte......... og så regnede det!
Vi fik pakket det meste ind i pressening og så derudaf. Ved 5 tiden kørte vi hjem og gjorde os klar til den store festmiddag og halv 7, var vi ude af døren igen.
Det var en meget hyggelig aften og heldigvis var der pastasalat i buffet'en.
Vi dansede også line-dance, der var jeg nu ikke noget udpræget naturtalent!!!!!!!

Fredag den 19. marts 2010

En tur til tandlægen resulterede i, at jeg fik fjernet min visdom (man siger da visdam), nå men den der ekstra tand. Det var meget ubehageligt, mine rødder var meget fine og store! Ikke særlig smart i betragtning af mit temmelig store program i week-enden, men det var et spørgsmål om den skulle gøre ondt fordi der var hul i den eller få den fjernet og have ondt på grund af det. Jeg valgte at få det overstået (selvom jeg var meget tæt på at sige; Jeg venter).
Så var det tid til en lidt alternativ aftensmad; Ymer med moset banan og til hovedret lunken kartoffelmos - hm, lækkert!
Hyggeligt var det heldigvis at se X-faktor med min F.ar og Martina

Onsdag den 17. marts 2010

Jeg skulle ikke have været så kæk, da jeg roste migselv for den fine ide, at klippe katte i dampspære-folie. Det er nemlig sådan, at når man putter lim på det......... så krøller det sammen på et splitsekund. Samtidig er det så tyndt, at hvis der ligger den mindste lille klat lim på bagsiden, eller hvis limflaskens spids har ramt dampspæren, så ses det lige så tydeligt på den anden side. Det har været noget slemt bras og har taget uendelig lang tid, meeeeeeeen nu er jeg færdig. For mange uger siden sad jeg og klippede bogstaver ud til selvsammen katte og da jeg så i forgårs skulle lime dem på, var de alt for store, så det var også en ommer! Det var meget tæt på et af de slemt hysteriske anfald......pu ha. Nu mangler vi bare - resten! men jeg orker bare ikke at gå i garagen, for der er så koldt og det er der vores avatar-træer befinder sig.
Jeg tror jeg har meget mere lyst til at sidde og kigge på og lege lidt med killingerne - har jeg fået nævnt at de er helt fantastiske?????????

Søndag den 14. marts 2010

Jeg havde lige siddet og skrevet, detaljeret lige fra torsdag, hvad vi havde bedrevet i dagene der lige er gået. Så bippede maskinen "du har fået post" og jeg kunne ikke styre min nysgerrighed, over på mail-programmet og så tilbage igen. NU ER DET HELE VÆK og jeg gider ikke skrive det en gang til.
Næste gang der er en annonce med rutineret web-master søges, så er det da lige mig de leder efter, jeg har prøvet ALT med min computer! GAB.
Nå men hele week-enden har vi klippet, limet, malet til skovkatteringens jubilæumsudstilling næste søndag, det skal nok blive godt.
Igår havde vi besøg af Betina og Dan, de hjalp også til med forberedelserne og ellers havde vi det bare hyggeligt - men det har vi jo altid sammen med dem. Tusind tak for beskederne rundt om på hjemmesiden Betina, det var skønt at åbne sin mail og se "Du har fået en besked i din gæstebog- wee!"
Jeg har også fået lavet papirerne til stambogsføreren, så de små pus kan få deres stambøger. Og meldt os til Malmø-udstilling.
Killingerne har det fantastisk, de er rigtige duracel-kaniner nu - de hopper rundt i stuen og har meget lidt tid til at sidde og lytte til hvor kære de er............ men det skal de bare! Cashmir den skønne dreng vejer 1 kg. nu, 8 uger gammel - det er ret fint. Alle pigerne vejer ca. 100 gram mindre. De er så kære, det er helt vildt!

Onsdag den 10. marts 2010

Så er der lige røget et par aftener på at klippe katte til norsk skovkatterings jubilæumsudstilling i Tune. Kattene er temmelig store og jeg har simpelthen ikke kunne finde ud af hvad jeg skulle klippe dem i (de skal nemlig være sølv). Jeg var omkring en stor papkasse som så efterfølgende kunne beklædes med sølvpapir, men så fik jeg den super ide at klippe kattene i damp-spære papir. Det er jo kæmpe ruller der er sølv på den ene side. Det skulle jo egentlig have været brugt til at isolere vores skur med, men det må så vente, jeg var i hvert fald meget meget glad for min gode ide. Jeg tror måske jeg er gået lige lovlig til den med den saks, for jeg har helt vildt ondt i mit håndled idag!!!!!! En "damp-spære-klippe-skade" det er da vist noget helt nyt.

Søndag den 7. marts 2010

Idag var der udstilling i Herlev-hallen og hvorfor vi ikke havde tilmeldt os, skal jeg lade være usagt. Jeg ved ikke helt hvad der er gået galt for os.
Vi startede dagen med at tage ned til vores venner som har fået en dejlig lille dreng, Kris - han var godt nok sød og meget lig sin far og sin meget store storebror, som er lige knapt 1 1/2 år. Skønt at se ham helt ny og lækker.
Så tog vi alligevel en tur til Herlev for lige at hilse på og købe lidt katte-grus. Vores nye killinge-købere var der også - superhyggeligt. Dem så vi så igen nogle timer senere, da de lige skulle hilse på deres små pus.
Tid til livvagterne og så lige til at klippe et par katte til skovkatteringens jubilæumsudstilling. Sikke dog en dejlig dag.

Lørdag den 6. marts 2010

Der er bare ro på idag. Denne week-end skal vi absolut ingenting og det føles faktisk rigtig dejligt. Igår efter arbejde gik vi ned i drivhuset for at chekke hvor lunt der var og det er helt utroligt hvor meget solen allerede varmer dernede. En af vores blomster står med store knopper - åh det er så skønt. Og vi var på erantis-jagt og fandt da også op til flere udsprungne blomster. Der var rigtig mange grønne blade der var på vej op af jorden.
Hvis kaffen havde været færdig, kunne vi have drukket den i drivhuset, men det var den desværre ikke. Efter middagsmaden kom min far og vi hyggede med X-faktor.
Idag er Michael gået i haven for at fælde noget af vores bøgetræ. Vi har jo lovet at komme med en del træ til skovkatteringens jubilæumsfest, så det er ved at være på tide at få det ind og få tørret.

Torsdag den 4. marts 2010

Pigerne tog til teori og Michael og jeg tog os et spil wee. Allerførst skulle vi jo lave min Wee person og teste min wee fit alder. Altså bare fordi jeg ikke helt kunne finde balancen på det meget levende board, sagde den 58 (behøver jeg at sige hvem der grinte meget og højt). Det var vældig sjovt, men også lidt svært og alle de forskellige sportsgrene vi prøvede endte Michael med topscoren og kongekronen. Lige med undtagelse af hula-hop diciplinen hvor jeg (hvis jeg selv må sige det) var temmelig overlegen, he he! Jeg tæsker ham i de andre ting en anden dag!
Der er altid noget man er god til, det gælder bare om at finde ud af hvad!

Onsdag den 3 marts 2010

Så var det tid til et foredrag i "Racekatten". Det handlede om øjensygdomme, føj det var nogle meget malende billeder der beskrev de forskellige sygdomme. Men meget interessant. Dyrlægen her sagde at ved et enkelt øjencheck kunne man faktisk se alle mulige sygdomme hos katte - vildt!

Tirsdag den 2. marts 2010

Idag havde vi besøg af vores killinge-købere. De glæder sig bare så meget til at få de små trolde hjem, og det kan jeg godt forstå!

Mandag den 1. marts 2010

Så fik jeg da lige sat et nyt billede ind af killingerne. Så kig på killinge-siden. En dejlig ro har fyldt mig idag, selvom det er sjovt og hyggeligt at holde fest, er der også en del der skal ordnes. Men idag var der ikke noget der skulle ordnes......dejlig fornemmelse. Jeg tror jeg skal have læst min bog færdig i dag.

Søndag den 28. februar 2010

Rydde op, rydde op, rydde op. Ja og så lige en opringning fra vores venner - som lige var nødt til at komme og se på killingerne igen. Inden dagen var gået, havde de faktisk besluttet sig for at blive katteejere - nej, hvor er det dog skønt!!!! Sikke en skøn week-end!

Lørdag den 27. februar 2010

Tirsdag og Torsdag var det store frikadelle-stegningsdage herhjemme. Fredag hente stole-dag og store frisør-dag og lørdag skulle det hele bare klappe.
Michael havde jo fødselsdag lørdag og vi havde inviteret en utrolig masse mennesker. Vi prøvede at mokke så mange borde og stole ind i vores stue, som overhovedet muligt og alligevel var der ikke plads til, at alle kunne sidde ned. Men hvor var det dog FANTASTISK at der kom så mange for at lykønske ham, det var han virkelig glad og overvældet over. Stemningen var meget fin og som det altid er med den slags fester, får jeg aldrig talt med alle dem jeg rigtig gerne ville!
Men alt i alt gik det over al forventnig og Michael havde en dejlig dag og fik et væld af skønne gaver. Tusind tusind tak til alle jer der kom og gjorde dagen helt særlig for ham (og også mig).

Søndag den 21. februar 2010

Vi, mest Michael stegte kartoffeltortilla til på lørdag. Annette var også en tur forbi for at se killingerne, hyggeligt!

Lørdag den 20. februar 2010

Hvis nogle skulle være i tvivl, så bor der de mest intelligente killinger herhjemme................................................. og hvorfor så det????
Killingerne har jo fået en lille ekstra tår mælk, for jeg syntes der var lidt for meget slåskamp om pladserne hos deres Mor.
Lørdag morgen åbnede jeg en ny dåse og normalt kaster de sig over det, men de nægtede fuldstændig at spise........Kun Cashmir som er en meget meget sulten dreng, kunne ikke nære sig og drak noget. En halv time senere kastede han op???????? Over til Zoo city hvor jeg fortalte historien til "zoo-city" manden, han var noget skeptisk og sagde at han aldrig havde hørt noget tilsvarende og han havde været der i 10 år. Jeg sagde til ham, at det var jeg egentlig ligeglad med, for der var noget galt med mælken. Han lovede dog at sende dåsen retur til fabrikanten. Næste dag kørte Michael til dyrlægen, for at købe en ny dåse og de kunne fortælle, at et helt parti dåsemælk var blevet tilbagekaldt fra fabrikanten for der var noget i vejen med den varmebehandling de havde fået. Retur til Zoo City, der selvfølgelig ikke havde fået noget brev, hm??? Men vi fik da pengene retur. (Behøver jeg at skrive, at alle de andre "dårlige" dåser stadig stod på deres hylde, han havde ikke troet meget på min historie).
Det er da intelligent, tænk at de små størrelser kunne lugte, at der var noget i vejen med mælken - De er altså kvikkere end de fleste!

Torsdag den 18. februar 2010

Killingerne er så småt begyndt at spise selv og de har ikke fine manerer, skulle jeg hilse at sige. De tramper rundt i de lækre blandinger af fløde og creme fraice eller torskerovn. De 4 har fundet ud af glæden ved fast føde, kun lille Clara holder fast i sin overbevisning om, at ordentlig mad er flydende!
De er helt utrolig selvskabelige og når de bliver lukket ud går der ikke mange minutter før de er kravlet op af vores bukseben, så kommer de op og sidder hos os og spinder!!!!!!!!! Det er altså så sødt.

Onsdag den 17. februar 2010

Idag har min søde niece Camilla fødselsdag, hun bliver 24 år - hjertelig tillykke til hende. Idag kunne jeg lige nå hjem fra arbejde, så skulle jeg i biografen med Jytte. Jeg var ikke klar over hvad vi skulle se, det viste sig at være: Nine - er du gal hvor var den kedelig, det var da helt vildt. Jeg prøvede at sætte mig i soveposition, men uheldigvis lykkedes det mig ikke at falde i søvn.

Tirsdag den 16. februar 2010

Idag er det Kristina's 20 års fødselsdag - hjertelig tillykke skat!

Mandag den 15. februar 2010

Hurra en dejlig fridag! Jeg tog bolden op fra igår og drak noget mere kaffe og hyggede mig.
Først med Cissy som kom og kiggede på killinger. Hun syntes også at de var meget fine og det var som altid hyggeligt at have hende på besøg.
Ved 6. tiden ringede Dan og spurgte om vi gav kaffe og selvfølgelig gjorde vi det. Dan og Betina var også noget begejstrede for de små. Skønt, at de bare sådan på en helt almindelig mandag gider at køre helt fra Holbæk hertil. Jeg elsker når folk kommer "uanmeldt" eller næsten uanmeldt på besøg, det var selvfølgelig også rigtig dejligt at se dem.

Søndag den 14. februar 2010

Det går jo lige op for mig at idag er det Emilio's fødselsdag, wee! Han må da vist have lidt kød til middag idag.
Ellers skal der bare nogle gange være plads til....................................ingenting og en masse kaffe. Det er så hvad jeg har lavet idag. Først en tur ned til Mie og spise hjemmebagte boller og drikke kaffe, hyggeligt som altid. Nanna skulle til fastelavnsfest og var klædt ud som madam skrald - hun var godt nok fin. Så ringede Michael og sagde at Willy og Jytte var kommet på besøg, hjem og hygge videre og drikke mere kaffe. Jytte var fuldstændig solgt, da hun så killingerne. Hun var lige klar til at de skulle have indhegnet deres have og så lige blive katteejere igen.
De er godt nok også blevet fantastiske, nu løber de rundt og de er helt vildt selvskabelige. Det er utroligt, for de kan da ikke blive ved med at blive sødere, men det gør de alligevel.

Lørdag den 13. februar 2010

Hvis man lige har haft kæbehulebetændelse, så kan man godt mærke hvis den er på vej tilbage!!!!!!!!!!!!!!! Jeg fik ringet og indtelefoneret endnu en gang pensilin. Nu håber jeg, at det meget hurtigt forsvinder igen.
Så var det tid til årets 1. poker-turnering. Nu i anderledes form, hvor vi deler os over 2 borde og dermed får meget mere spilletid. Jeg ved ikke helt om jeg er vild med konceptet, for det er jo lige så meget hyggen og bemærkningerne hen over bordet jeg sætter pris på. Nåh, men jeg blev i hvert fald vinder af taberbordet............ hm! Michael derimod blev vinder af vinderbordet, Camila nummer 2 og Helge nummer 3 - godt gået. Under alle omstændigheder synes jeg nu det er hyggeligt at vi ses.

Fredag den 12. februar 2010

Idag har jeg været dj på mit arbejde. Vi havde lavet diskotek med disco-lys og mørklægningsgardiner. Der blev bare danset til både Michael Jackson og Ronja Røverdatter. Det var en rigtig hyggelig dag.
Så var det hjem og lege med killinger og se X-factor, min far kom og så med.

Torsdag den 11. februar 2010

Idag efter arbejde skulle Michael, Julie, Monica og jeg i biffen og se Avatar.
Det er noget af et planlægnings-arbejde at arrangere noget fælles her i familien, så skal den ene noget og så har Julie først fri klokken 21.00. Men pigerne sprang teori over og så kunne vi komme afsted. Vi tog ind til Imperial og tænk engang, næsten hele biografen var fyldt, sådan en helt almindelig torsdag aften. Alle sad og så knaldgodt ud med lækre 3D briller på........
Jeg havde forventet mig en blanding af Harry Potter og Ringenes Herre og jeg må sige, at jeg blev glædeligt overrasket. Det var da en OK film - pigerne var enige med mig. Michael derimod syntes det var lidt af en skuffelse. Da jeg så Ringenes herre lykkedes det mig at falde i søvn 4 gange, nej - hvor skulle de bare hele tiden kæmpe............ det var kedeligt. (Jeg er dog stadig lidt rystet over, at det koster over 800 kr. at gå i biffen 4 personer, med slik og P-billet vel at mærke)

Tirsdag den 9. februar 2010

Hurra nu er isbjergene ved vores vejsider næsten fjernet - dejligt at man kan parkere derude igen.
Søndag var vi på katteudstilling og det gik faktisk rigtig godt.
Anna skulle hældes ud på dyrlægebordet og gravede sig ind i sin hule efterfølgende, hun var ikke videre modig. Men på mystisk vis ændrede det sig da vi kom op til dommeren. Hun var sød og meget dygtig og blev nummer 2 ud af 3 katte. Hun skal nok blive god til at gå på udstilling, det tror jeg virkelig. Herhjemme har hun jo et gå på mod og en nysgerrighed der overgår alle de andre. Hun er ellers kommet i erhvervspraktik  -  som mor! 1. Gang hun så killingerne hvæsede hun jo helt vildt og den næste uge blev hun mere og mere nysgerrig. Nu lægger hun sig hos killingerne og vasker dem og snakker rigtig meget med dem. Det er vældig sødt og nogle gange lige ved at tage overhånd, Fiona skulle jo gerne kunne komme til sine børn. Tilbage til udstilling, hvor Sylvester X-Ray fik sit 1. CACS, wee! Hans noget lækre morfar var dog tilbage (i meget lækker udstillingsform) og vandt nomineringen. Ja, faktisk blev han BIS (hjertelig tillykke til Pia og Henrik). Sylle X skal til at få sig en dejlig krave og så er den ikke længere!!!!!!! Vi var jo også oppe og få pokal for 4 pladsen på racekattens topkatteliste - den er vi virkelig stolte af.

Onsdag den 3. februar 2010

Slut med at være inde-døre, jeg har raskmeldt mig fra i morgen. Killingerne er stadig helt fantastiske og måske har de fået navne. Jeg vil jo vældig gerne have at vores lille tortie skal hedde Clara, for det kunne da være sjovt at have sine helt egne Anna og Clara og tage på udstilling med. Her mødes min og Michaels humor ikke helt, meeeeeeen lad os nu se hvad det bliver til.
Jeg har lige hørt at min søde niece på Mors og hendes skønne familie endnu engang er sneet inde. Jeg ved godt at det er meget bøvlet ikke at kunne komme ud, men der er da også noget hyggeligt ved det (ikke at jeg selv nogen sinde har prøvet det). Hvis man bare har nok at spise og drikke og selvfølgelig varme indedøre. Maria tager det stille og roligt, men det gør Maria nu altid.
Jeg har også lige hørt at min anden søde niece er flyttet til en lille et-værelses, med sin meget store hund. Men hun var også vældig glad, for stedet var hendes og ligger lige op af en meget dejlig skov, hvor hun og hunde-bassen kan gå tur.

En noget belastende kæbehulebetændelse holder mig inde døre i øjeblikket. At jeg ikke skal ud i det kolde vintervejr generer mig bestemt ikke. Men det gør ondt og jeg ved jo også at de andre på abejdet løber hurtigere når jeg er syg - så den dårlige samvittighed nager da også.
Killingerne er begyndt at gå tur - på deres små usikre ben vakler de rundt i kravlegården, nej de er kære! De sidder også bare og kigger op på os med deres store mørke øjne, så er de heller ikke til at stå for............................
Stort tillykke til Martina og Mads som begge blev 20 år igår. Og også et kæmpe tillykke til Helge der har 25 års jubilæum idag - det er bare godt gået!

Lørdag den 30. januar 2010

Allerførst vil jeg rette en tak til Hvidovre Kommune.
Idag skulle jeg til Brønshøj. Jeg var noget betænkelig ved at skulle ud efter det skrækkelige snevejr det var igår. På vejene i Hvidovre var der næsten ingen sne, Så kom jeg til Rødovre, her var der et 5 - 10 cm. tykt lag af sne. Brønshøj var fuldstændig håbløs, jeg tror simpelthen ikke der var ryddet sne overhovedet, det var helt vildt. Hver gang jeg skulle starte op fra et lyskryds lavede bilen de vildeste hjulspind og det var ikke bare min bil det var alle der skulle starte op. Pu ha det var faktisk ikke særlig sjovt. Jeg var noget lettet da jeg igen nærmede mig Rødovre og endnu mere lettet da byskiltet viste Hvidovre.
Så var det tid til at tage til fødselsdag hos Martina, det er jo altid hyggeligt med familien, kage og cacao.

Fredag den 29.januar 2010

Idag havde vi besøg af Betina, Dan, Pia, Henrik og Elaine. Vi var noget bekymrede for, om de overhovedet kunne komme frem på grund af vejret, men med fordoblet køretid lykkedes det for dem. Vi havde en super-hyggelig aften.

Torsdag den 28. januar 2010

Idag er Fiona og børnene flyttet ind i stuen. Vi har stillet Emma's store kurv ind i stuen og den er i en meget fin størrelse. Så nu kan Fiona ligge udstrakt på ryggen og de små kan gå lange rokkende ture uden at det bliver farligt for dem. Jeg vidste bare at det var en god ide ikke at smide den kurv ud!!!!!!
Jeg har vist ikke fået skrevet, at vores skønne Sylvester X-Ray er blevet nummer 4 på Racekattens topkatte-liste - det er vi godt nok stolte over.

Tirsdag den 26. januar 2010

Jeg har desværre ikke meget tid til at skrive i denne dagbog, for jeg kigger på killinger!!!!!!!
Nej, de er så kære og jeg må meddele, at de desværre ikke er til salg. Vi kan ikke undvære nogen af dem................. Hver især er de helt specielle og nu er de også begyndt at kigge på mig. Så sidder de der i hånden og nikker med deres små hoveder, det er bare den dejligste underholdning.
MEEEEN jeg får da nok lige tid til at se lidt håndbold - uha det bliver spændende!!!!

Søndag den 17. januar 2010

Meget meget glad og også noget træt sidder jeg her og tænker på ugen der er gået.
Fra onsdag og til fredag var Michael og jeg oppe ca. 3 - 4 gange hver nat for at se til Fiona.
Fredag efter arbejde nærmest løb hun ind i fødekassen og hver gang jeg rejste mig for at gå, gik hun ud og hentede mig. Fiona havde veer og jeg regnede med at hun ville føde senest natten til lørdag. Jeg sad på gulvet ude på badeværelset fra 18.30 fredag aften til klokken 4 om morgenen................og Fiona havde stadig veer, så overtog Michael. Jeg stod op igen klokken halv 10, noget træt i hovedet. Klokken 13 skulle vi have møde med nogle skovkatte-folk om vores jubilæums-udstilling til marts. Vi fik lagt en meget fin plan og det var vældig hyggeligt. Fiona kaldte et par gange og jeg gik ud til hende i kassen. 10 minutter efter gæsterne var gået fik hun presseveer og fødslen gik i gang!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Efter 3 timer havde vi fået 5 fantastiske killinger....... De er simpelthen så kære og allesammen er vidt forskellige (se på c-kuld siden).
Endelig endelig fryd og gammen.....................åh, det var så skønt.
Idag søndag var vi inviteret til brunch hos Helle, hun har nemlig fødselsdag idag, det var som altid meget hyggeligt. Den lille skønne Elias var der også, han er godt nok en dejlig lille dreng, en måned gammel idag.

Tirsdag den 12. januar 2010

Jeg gik faktisk og troede, at Fiona havde dag nummer 65 i morgen, men det viser sig at det kun er 63 - det er da helt håbløst, når nu jeg ikke kan vente længere!!!!!!!!!!!!!!!
Og så fik vi lige en mail om at Sylle X-Ray var blevet nummer 4 på racekattens topkatteliste - men så blev den trukket tilbage igen. Så nu er det meget spændende om der stadig er en placering til ham, jeg var ellers lige så glad.

Søndag den 10. januar 2010

Så er endnu en dejlig week-end gået. Vi har vældig mange fødselsdage i familien i januar, så i denne week-end har vi været til to (det skal vi også i næste week-end).
Lørdag var vi til middag hos Willy og Jytte. Jytte havde jo fødselsdag 2. juledag, så hun valgte at blive fejret i går. Skøn mad, 3 retter og vi havde det super-hyggeligt.
Søndag var vi til fødselsdag hos Malou og Laura, 7år. Hold da op en masse kage Pernille havde bagt, vi fik virkelig spist meget. Jeg havde bedt Julie om at lave aftensmad til vi kom hjem, men det var da alt for optimistisk - vi var prop-mætte. Men det var en rigtig hyggelig eftermiddag.
Nu går vi ind i den rigtige uge, jeg er så spændt!.

Fredag den 8 januar 2010

Fiona er nu helt enorm kæmpestor og hun har jo altid været glad for øvelser på gulv. (Altså Fiona ligger på ryggen og strækker sig den ene eller den anden vej). I går aftes lavede hun øvelser på bord, nej hvor var hun sød. Kæmpevommen der bare lå ud på begge sider af hende og killingerne møvede rundt og nød den gode plads. Fantastisk underholdnig. Nu kan jeg ikke holde ud at vente mere !!! Vi har stillet fødekassen op, men desværre har Sylle og Anna indtaget den, de ligger lige så fint side ved side og sover. Når den lille Sylle altså ikke lige ligger på skødet og bliver nusset, eller skriver på computer med sin mor, som nu ( han er den styggeste nusse-gris)

Torsdag den 7. januar 2009

Jeg ved faktisk ikke hvad dato det er, det er bare noget jeg gætter!
En aften i sidste uge sad jeg en hel aften ved computeren for at lave en foto-kalender til Jytte som vi snart skal til fødselsdag hos. Dagen efter fik jeg en mail om, at de pga. en teknisk fejl ikke kunne producere kalenderen. Arg, så bliver man lidt træt. Men jeg syntes det var sådan en god ide, fordi vi har så mange billeder Willy og Jytte ville blive glade for (fra deres guldbryllup bl.a.), så jeg besluttede at bruge endnu en aften på at rekonstruere. Godt tilfreds med mig selv gik jeg i seng - for at stå op til endnu en mail om, at de pga. produktionsfejl ikke kan lave min kalender..................................................................................................................................................................... nu er det så jeg har lyst til at råbe meget højt!!!!!!!! HVOR ER DET BARE IRRITERENDE!!! MØG FIRMA!!!

Onsdag den 6. januar 2010

Efter arbejde kørte jeg i bingo for at hente de billeder jeg indlevere mellem jul og nytår. Min far havde 160 og vi havde 450, det var så ca. 100 af Monica's og vores billeder fra hele efteråret. Der har været mange festlige lejligheder. Guldbryllup, 2 18 års fødselsdage, et nyt familiemedlem, en del udstillinger og så lige vores ferie, hvor vi jo købte kameraet. Jeg sad det meste af aftenen og satte billeder i mappe - ih, det er skønt at få fremkaldt billeder!

Torsdag den 31. december 2009

Så var det tid til at feste!! Monica og Julie skulle have et par gæster herhjemme og Michael og jeg skulle til Holbæk hos Betina og Dan og fejre nytår med Pia, Henrik, Stig, Lotte og lille Emil.
Vi startede med (som det sig hør og bør) at se dronningens nytårstale - det var faktisk kun mig der hørte efter og jeg lovede de andre at give et fyldigt referat efterfølgende, det nåede vi imidlertid aldrig til.
Vi havde delt mad-opgaverne ud, så hvert par stod for en ting. Vi skulle have forret med og Michael havde lavet noget med marinerede rejer og laks, det smagte rigtig godt (hvis vi lige selv må sige det). Betina og Dan havde lavet en skøn okse mørbrad med lækkert tilbehør. Pia og Henrik dukkede op med en pose hvor der var en dåse med ananas, en med ferskner og en flødeskum på dåse, de skulle have dessert med. He he den var god, istedet fik vi de dejligste konfekt skåle med lækker creme og bær, hm!
Det var virkelig et lækkert måltid vi fik og vi spiste faktisk lige til klokken var næsten 23. Resten af aftenen hyggede vi os og grinte vældig meget af os selv som sangstjerner. Vi dystede på sing star på play-station, nøj det var sjovt! Hen på de små timer, gik mændene på 1. sal og spillede billard. Vi andre blev i stuen og sang lidt mere! Det var en fantastisk hyggelig aften og vi var først i Hvidovre ved halv 5 tiden.
Pigernes gæster var imidlertid ikke gået da vi kom hjem, men de smuttede lidt efter lidt da vi kom (party-spoiler forældre). Ved 6.15 tiden var huset så rydeligt, at vi kunne komme i seng.

Fredag den 25. december 2009

Jeg nåede alt jeg skulle til juleaften, sikke et held - så kunne julefreden brede sig i det lille hjem.
Tirsdag den 22. efter arbejde tog vi traditionen tro ind til Rådhuspladsen og dansede om det store juletræ, alt imens vi sang NU er det jul igen!!!!!!
Julen startede lidt tidligere iår, men Julie havde vagt den 23. og Monica skulle i sommerhus, så vi måtte modelere traditionen lidt - det vigtigste var jo at alle var med: Monica, Julie, Min Far, Michael og jeg, (vi plejer jo at tage afsted den 23.)
Monica havde insisteret på at jeg skulle åbne min julegave fra hende og Julie inden hun tog afsted til sommerhus. Det er jeg ellers meget imod, men hun var meget insisterende!!!!!! På Tenerife havde jeg forelsket mig i et vildt flot guldarmbånd, som jeg ikke lige syntes jeg havde råd til. Det havde pigerne købt til mig og gemt. Det var da bare så sødt af dem, nej hvor blev jeg glad.

Den 23. nåede jeg alle de sidste indkøb inden jul, det fik mig vidt omkring: Planteskolen, stof 2000, jysk sengetøjslager, fakta, brugsen, kims kram, danmarks børn og lige en tur forbi Annette og Mie med en gave. Hjemme igen gav jeg mig til at sy frugtposer til Mikkel og Kristian, det havde de nemlig ønsket sig til deres børnehave og fritidshjem. Bagefter syede jeg stofbleer til: Fars lille gummirøv og mors guldklump - Ja, det er morten og Camilas lille dreng, som efterfølgende har fået det mere borgerlige navn Elias (det er da sødt).

24. december, hurra jul. Jeg satte mig med det 1000 brikkers puslespil jeg har lånt fra mit arbejde. Det er så hyggeligt og afslappende at lægge puslespil.
Så kørte jeg over til Helle og Helge med vores gaver, det blev lige til 4 gange op og ned af trapperne, men det var så også gaver fra både Ulla, Jesper, min far og os selv. Lidt i 3 gik vi over til Helle og Helge. Vi startede med at spille pakkespil, det var nu sjovt. Mikkel var også med og han klarede bare så fint, at gaverne kom og gik for ørerne af ham. Ret flot, når man kun er 6 år. Så var det tid til den skønne skønne julemad - det var simpelthen den lækreste steg jeg har smagt i mange år, uhm! Og hvem fik lige mandelen - jeg såmænd!!
Uden sangbøger fik vi humpet os igemmen de fleste julesange, altså 1. vers, så strakte vores hukommelse ikke længere, til drengenes store tilfredshed.
Julegaver.............. Vi pakkede op i 3,5 timer og så alt hvad hinanden fik, det var simpelthen så hyggeligt! Drengene var bare så søde. Kristian fik en kæmpe majetærsker og den legede han med........ han var helt optaget af den fine grønne maskine og han blev superglad for en bluse og et sæt nattøj, sødt!!!! Mikkel var meget optaget af at dele gaver ud og var virkelig dygtig til at afkode hvilke gaver der var til hvem. Ellers var han bare så snaksalig, en rigtig sød juledreng. Vi fik også besøg af Morten og Camila og Elias, han er godt nok kær, igår havde han det fine juletøj med butterfly og skjorte på.........en uge gammel.

Torsdag den 17. december 2009

Morten og Camila har fået deres lille dreng!!!!!
Hjertelig tillykke, vi glæder os til at møde det lille nye familiemedlem.

Ellers er her roligt,sidste uge var jeg til julefrokost fredag, hvor alle skulle have en klima-gave og en gave med J med som ikke måtte have noget med jul at gøre. Folk var virkelig opfindsomme, der var en jogging-lygte, en cd med John Mogensen, en el sparepære, et økologisk genbrugsnet, jeg havde lavet et jødekage-kit, hvor alt man skulle bruge til at bage jødekager var i og en genbrugs kryds og tværs. (Jeg havde lamineret en kryds og tværs, så den kunne bruges igen og igen). Vi havde det virkelig hyggeligt og spillede hurtig seks om gaverne, det er altså sjovt. Bagefter spillede vi bob.
Søndag var vi på juleudstilling i Nærum. Michael og jeg havde jo lavet en julestue til Anna, med pejs og trofæer og en rød chaicelong (svært ord) som hun kunne slænge sig i. Desværre var Anna ikke i jule-humør og pløjede sig ned under det medbragte gulvtæppe, så julepynt og pejs stod til højre og venstre. Jeg var nødt til at købe hende en hule og vende hullet indad, så lå hun derinde og var jule-gnaven. Men vi vandt konkurrencen om bedste julebur, det var jo virkelig skønt.  Hos dommeren fik hun ex. i det hele, det var jo også dejligt. Hende Anna, vi har herhjemme, fyldt af gå på mod og nysgerrighed, hende ville vi nu gerne se lidt mere til på udstilling!

Tirsdag den 8. december 2009

Efter arbejde skulle jeg mødes med Annette og købe julegaver. Jeg fik købt en hel masse. Jeg plejer at mokke mine gaver ned i en enkelt pose, for at have så lidt så muligt at holde styr på og det virkede også hele dagen, men hen mod lukketid glemte jeg at holde fast i den gode ide'. Vi var faktisk på vej ud af centeret, da Annette spurgte til en af mine gaver og så var min ene pose væk!!!!!!!!! Al vejrtrækning stoppede og jeg løb tilbage til den butik jeg lige havde handlet i - nej hvor var jeg bare ærgelig på mig selv!!  Posen indeholdt gaver for 1700 kr, det var bare for latterligt!!!!!!
Men tænk, jeg havde lagt posen på disken og damen i butikken havde lagt den til side til mig. TUSIND TUSIND TAK til den søde dame i Louise - hvor er det dog skønt at møde ærlige mennesker.
(Sidste gang jeg lavede det trick var på fisketorvet og der var det ikke med samme lykkelige slutning, heldigvis var der kun for 300 kr. i den pose).
Næste gang jeg skal juleshoppe, sådan rigtigt, bliver det med Michael's store turrygsæk på ryggen.

Mandag den 7. december 2009

Julebanko i HIF's fanklub. Jeg var virkelig i banko-humør og håbede at min glæde og forventning kunne omkonverteres til lidt held, men det kunne det ikke. Vanen tro gik jeg hjem med absolut ingenting, men jeg var tæt på flere gange - øv! Martina og Monica fik begge banko 2 gange, så de kunne forsvare familiens ære, det var jo meget fint!

Uge 48

Så blev det igen til en ugeupdatering. Jeg har lavet noget alle dage, jeg kan bare ikke rigtig huske hvad!!!
Michael og jeg er gået igang med at forberede Anna udstillings-bur til juleudstillingen i Nærum. Vi får en masse gode ideer og jeg håber vi når at få lavet det meste. Det er både noget med at mure, save, sy og lime, det bliver sjovt. Jeg så lige i et tv-program at det med at købe mange ting og samle er de voksnes måde at lege på. Det lyder jo egentligt rigtig nok. I "gamle" dage samlede jeg på klistermærker og legede med dukkehus. Nu køber jeg ting til hjemmet eller kattene og laver ting til Anna's udstillingsbur og da pigerne var små, var det tøj til deres dukker eller fastelavnsudklædning.
Fredag var jeg tæt på at gøre mig til butikstyv pga. en mariehøne. Forklaring, jeg var kørt i byen efter arbejde for at købe gran og ler til juledekorationer. Pludselig ser jeg en lille mariehøne kravle rundt i grannet. Jeg var sååååå tæt på at løbe mod udgangen med det bundt gran mariehønen sad på, heldigvis fik jeg stoppet mig selv i sidste øjeblik. I stedet tog jeg mit bundt gran og satte "hønen" op på, betale og gik mod udgangen - den var væk da jeg kom ud. Jeg er ikke sikker på at min historie om den nødstedte marie høne var blevet købt af en butiksdetektiv, sikke noget rod det kunne være blevet.
Så en tur i Zoo city efter kattemad. Jeg fik mig lige en lille sludder med 2 skønne beo-stære de har fået derovre, nej hvor var de søde!!!!
Hjemme gik Julie, Monica og jeg jule-amok og startede med at lave dekorationer og bagefter pynte op til jul, alt imens vi spillede julemusik og skråler på livet løs. (Bør jeg indskyde at i disse situationer fortrækker Michael til kontoret og laver lidt regnskab)
Lørdag var det sidste familie-poker dag for i år. Årets vinder skulle findes og inden sidste spil var der faktisk 4 potentielle vindere, Kenneth, Morten, Camila og Jesper. Spændingen var fortættet og efter 3 nervepirrende timer kunne MORTEN endnu engang slæbe trofæet hjem, wow godt gået Morten.
Søndag eftermiddag var der julehygge hos Willy og Jytte, vi fik både hjemmebag, vafler, æbleskiver og til aftensmad fik vi det dejligste smørrebrød, det var en meget meget hyggelig dag.

Mandag den 30 november 2009

Idag har vi vendt Fiona og jeg synes, at det ligner at der måske er lidt røde brystvorter!!!!! Hvis det virkelig er sandt, så bliver jeg godt nok glad. (Så er der også en grund til at hun har så dårlig hår-dag i øjeblikket).
Meeeeeeen lad os nu se................

Søndag den 29. november 2009

Idag var lige sådan en dag hvor man burde gå i hi. Det er godt nok sjældent at jeg først kommer i seng klokken 5 om morgenen. Jeg stod op klokken halv elleve og var en lille smule fornuftig, ryddede lidt på plads og satte en maskine over. Klokken 13 syntes jeg, at jeg havde været rimelig længe oppe, så jeg nappede lige et par timer. Klokken 15 vægnede jeg igen og så var det tid til at gå i bad - for Camila bestod jo sin jurist-eksamen igår og hun og Morten holdt reception. Jeg nåede derover ved 16 tiden, der var masser af mennesker og dejlig kage og chips og......... det var nu hyggeligt. Jeg så også hvor fint de havde fået det i deres nye hjem, wow!!!!!
Så var forbrydelsen.............. nej hvor var det ærgeligt at det var Strange der var morderen. nu var han lige så sød!

Uge 48

Så gik der lige en god uges tid, hvor jeg har stået på hovedet for at nå det hele:

Søndag var jeg i biffen med Jytte, vi så "oven gaden over vandet", - det var en ok film, men ikke en der vil gå over i historien.

Mandag før og efter arbejde var jeg ude for at købe en gave til Julie og Camilla.

Tirsdag aften var vi til julebanko i Norsk Skovkattering. Jeg er jo vild med at spille, jeg synes simpelthen det er så spændende når man er ved at have banko!!! Det fik jeg da også 2 gange, men desværre var vi to den ene gang og jeg tabte lodtrækningen- øv. Inden banko tog Michael og jeg i Ikea for at købe lyserøde blok-lys, det kunne vi ikke få. Så spiste vi en gang kødboller i cafeteriet (jeg glemmer lidt fra gang til gang at jeg egentlig ikke kan lide dem)

Onsdag var det Julie's fødselsdag og hun blev vækket med sang på sengen og så ned og spise morgenmad og have gaver. Det var selvfølgelig hyggeligt!
Efter arbejde tog jeg på jagt efter lyserøde bloklys til festen lørdag (det havde jeg været et par gange før). For at slippe for at køre rundt i det uendelige, valgte jeg at køre til lyskæden, en sikker vinder - her kan man få lys i alle former og farver og mangler man noget laver det det bare. MEN det var desværre så lige sådan, at deres kar med lyserød stearin var gået i stykker, hm!!!!! På vejen hjem derfra nappede jeg lige 3 supermarkeder og tænk jeg fik nogle i Aldi, de var godt nok meget lyse, men i betragtning af at jeg havde været i mindst 20 butikker for at finde nogle, var de ok. Hjem og spise og over for at klippe min far.

Torsdag var der personalemøde både før og efter arbejde så jeg var hjemme lidt i 9.

Fredag havde jeg fået fri klokken 3, så vi kunne køre over i selvskabslokalet og gøre klar til den store dag. Michael havde kørt 2 gange med bilen fuld, så Julie, Monica og jeg skulle bare over for at dække bord og gøre det pænt derovre. Det blev der også. Skulle jeg måske indskyde at de lyserøde lys var meget fine til resten af dekorationen.

Vi kørte over i lokalet ved halv tolv-tiden. Jeg var desværre kørt hjemmefra uden batteri til kameraet, så jeg kørte hjem igen. Da kom  tilbage var alle gæsterne kommet!!!!!! Det var bare den hyggeligste eftermiddag. Maden var rigtig lækker (Frederiksberg Diner), kagen var skøn (Mie's kager). Helle kom ved en meget sød sang, Moffe holdt en fin tale og Willy holdt en billed-forevisning, hvor han selv havde illustreret billederne til sin historie, det var så godt og folk sad og snøftede lidt bagefter. Jeg selv havde skrevet en lille tale og en sang. Der var en dejlig stemning og folk hyggede sig. Det var en dejlig dejlig dag.

Ved 19. tiden var de sidste gæster gået og så kom Betina og Dan. Vi fik flyttet rundt på bordene og gjort det pænt. Michael fyldte bilen og kørte hjem med et kæmpelæs. Så kom DJ'sne og ved ca. 21. tiden var det tid til andet rykind. 60 unge mennesker. De dansede, hyggede og fik drinks og vi sad i køkkenet med det store overblik og mixede drinks til dem allesammen. De var simpelthen så søde,  de røg kun der hvor de måtte, holdt sig indenfor og der var ikke det mindste ballade. Jeg havde godt nok regnet med at vi kunne have siddet lidt mere og bare slappet af i køkkenet, men det var der nu ikke meget af, det var virkelig skønt at Betina og Dan var med til at hjælpe os - tusind tusind tak!
Da klokken var 3.45 lukkede og slukkede vi og Betina og Dan og så var det hjem og knurre. Det havde været en lang men helt utrolig dejlig dag, heldigvis syntes Julie det samme. (Jeg synes bare ikke musikken var så god, jeg ville gerne have hørt noget mere fra 80'erne - men jeg var jo også bare ansat i køkkenet og mindst 25 år for gammel)

Torsdag den 19. november 2009

Idag bliver en person jeg kender 40 år.......................hjertelig tillykke!!!!!
Jeg har sat det ind i min telefon med en lille gave og min telefon bibbede klokken 12 for at minde mig om fødselsdagen, jeg har bare ikke fået skrevet HVEM der bliver 40 år, hm! Jeg håber at jeg meget snart finder ud af det - men endnu engang hjertelig tillykke!
Nu har vi kærester igen!!!!!! Denne gang er det Flora og Sylle. Flora vækkede os med de dejligste sange, så hun blev smidt i kattegården. Men nu er der jo gået et helt døgn så det kan jo ikke nytte at køre hende til Holbæk (hvor hendes rigtige kæreste bor) for vi ved jo ikke om hun og Sylvester allerede er kærester..........
Ja, der er virkelig mange overvejelser med de katte.
Hvis det nu bliver til noget, så kan det jo være at succesen med 2 kuld på 1 uge gentager sig!!!!! Uha, det er spændende.
Vi har også været i Metro og købe ind til Julie's fest, nej hvor skulle vi dog have mange ting.
Til festen har vi spurgt vores venner Betina og Dan, om de vil komme og hygge sig i køkkenet sammen med Michael og mig (og måske mixe en sjus eller to). Det ville de gerne, det bliver da bare totalt hyggeligt!

Onsdag den 18 november 2009

Idag er det Annette og Camila's fødselsdag - hjertelig tillykke til jer begge to!

Lørdag den 14. november 2009

Ja klogere blev vi................................. Ingen små søskende til Anna om 6 uger, men så måske om 9??????
Efter cirka 3 uger gik Fiona fuldstændig miave-amok og vi ville jo ikke sætte sende og Sylvester sammen hvis der nu var killinger. Så Michael susede til dyrlægen og fik at vide at der var ingen tegn på killinger. Så satte vi dem sammen og samme dag hørte vi nogle grusomme hyl......Så nu håber vi at de har mixet nogle dejlige killinger som vi kan få at møde i uge 3.
Ellers er det meget kedeligt at være mig. Jeg er hjemme med bihulebetændelse og en grum hoste - meget irriterende.
Michael er lige kørt til fætter/kusine komsammen hos Annette og Franco og jeg sidder her, øv!

Om en uges tid er vi klogere.................................................

Onsdag den 4. november 2009

Idag er det Maria's fødselsdag, hjertelig tillykke søde Maria!
I går aftes sad jeg og tjekkede, hvornår der var katteudstillinger "i nærheden" i 2010 og det var slet ikke så få! Faktisk nåede jeg op på hele 15 de første 5 måneder året. Det er nok muligt, at vi må sortere lidt med hensyn til deltagelse. Men SKØNT det er det!
Jeg sætter lige et par billeder taget med vores nye super-kamera her på siden, det er bare en fornøjelse at fotografere nu!!!!!! (Nej, det har jeg jo synes hele tiden).

Søndag den 1. november 2009

Idag er det Jens' fødselsdag - hjertelig tillykke.
Denne uge har, som det sig hør og bør været travl.
Onsdag var der P-møde om aftenen.
Torsdag var det Monica's fødselsdag, tænk at hun fylder 20 år!!!!!!! Det er meget utroligt, at det virkelig er 20 år siden vi så hende 1. gang. Hver gang en af pigerne fylder år, bliver jeg lidt eftertænksom og også lidt nostalgisk.
Monica havde bestemt at vi skulle have raclette og Kristina skulle komme til middag, for hun kunne ikke komme fredag. Jeg inviterede også Kenneth, min far og Martina, så vi var en lille flok. Kristina meldte desværre afbud, øv! I løbet af midddagen kom Monica i tanke om, at hun i virkeligheden slet ikke kan lide raclette (men hun glemmer det fra gang til gang, fordi vi får det så sjældent). Det må vi se om vi kan huske til næste år!
Fredag holdt vi Monica's fødseldag. Aftensmaden blev droppet for jeg havde først fri klokken, så det var bare hjem og kaste sig direkte over bolledejen.......
Vi havde en hyggelig aften.
Lørdag skulle vi til halloween-fest hos Pia og Henrik. Jeg tror de havde tændt mindst 50 lamper i haven, skåret græskar og i det hele taget pyntet op over det hele, både inde og ude, det var virkelig fint og meget uhyggeligt. Vi blev budt velkommen af Jason fra maskernes nat og en uhyggelig grim heks, helt hvide i hovederne var de, med store sorte huller som øjne. Vi fik en masse dejlig mad og vi havde det bare sjovt. Det var virkelig en totalt-u-hyggelig aften og vi grinede såååååå meget!
Idag vil jeg så opdatere, måske sy lidt, ordne billeder - men detteher kontor er simpelthen så koldt, så jeg ved ærlig talt ikke om jeg gider at sidde her..............

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Betina Kjær Kristensen | Svar 14.03.2010 10.25

Hej Tine
Dejligt at læse om alle dine/jeres bedrifter , forsæt endelig
Knus Betina & Dan

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.01 | 19:29

Hvor er hun fin

...
13.06 | 15:21

http://www.wonderfuldenmark.dk

...
06.03 | 16:06

Super søde - tillykke

...
06.03 | 10:45

<3 tillykke med de lækre killinger:)
Kan man få karantæne for at kigge for ofte forbi på den skønne smørblomst;o)Knuss Rikke

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE