Katteudstillinger

Bare en enkelt udstilling

Da vi fik Amalie, havde vi ikke forestillet os, at vi nogensinde ville tage på en katteudstilling.
Så fik vi Flora og hende ville vi gerne have parret. En opdrætter sagde, at det ville være en god ide, at tage hende med på udstilling en gang, for at få hende bedømt, inden hun fik killinger.
Vi havde ikke fået en tilbagemelding fra udstillingsstedet, så det viste sig, at vi slet ikke var tilmeldt, men bare havde betalt. Vi var ikke med på listerne og dommeren der skulle bedømme hende vidste ikke at hun kom!!
Det var en forvirret, lidt stressende, men bestemt også sjov oplevelse og vi mødte en masse søde "kattefolk". Det var i Gudme på fyn, januar 07. Siden da har vi været på mange udstillinger. Flora er blevet Champion, Fiona er blevet International Champion og nu gælder det så vores nyeste skud i bøssen Sylvester/X-Ray der får stor opmærksomhed fra mange. Han er nu Grand International Champion.
Det bliver bedre og bedre for hver gang og jeg må sige, at vi er ved at være bidt af det. Ikke mindst på burgardin siden, for der er efterhånden blevet syet en hel stribe forskellige. Det er smaddersjov, spændende og ikke mindst rigtig hyggeligt, at gå på udstilling. Og hver gang møder man nogle nye søde og engagerede "katte-mennesker", hvilket selvfølgelig også gør, at det er lidt hyggeligere næste gang!
Ja, det er så gået hen og blevet til lidt mere end, "bare en enkelt gang", for nu tager vi også til Sverige og Tyskland på "show". Og det er så sjovt, fedt, lærerigt, hyggeligt og ikke mindst spændende.

De to "Lille Fi og Sylledrengen" elsker at nusse hinanden.

Stenlille 9 maj 2010

Stenlille 9. maj 2010
Vi havde overtalt Henrik og Susanne til at tage med på udstilling, så vi kunne udstille kuldet (de 4 af dem) og så Sylvester X-Ray.
Vi startede med at få lille Cashmir farveflyttet, han har med tiden fået den fineste sølv-farve og så duer det jo ikke at være i gruppe 4.
Dommerne der skulle flytte ham, syntes at han var helt vildt lækker - det var jo skønt.
Så var det tid til kuldbedømmelse - der var 7 kuld. Dommeren var meget begejstret og skrev på bedømmelsen:
SUPER racetypiske skovkattekillinger.
Fantaktisk ben og muskelstruktur
Super NFO pels
Ex. smukke trekanter og NFO look
Tillykke til opdrætter.
Så var vi nok stolte igen - hun sagde også at skulle hun vælge en killing af alle killingerne, så var vores Clara vinderen (nej, nej nej nu kunne vi næsten nå loftet i hallen)
Så skulle Cille bedømmes hun fik rigtig meget ros.
Hun blev EX. 1
Clara og Carmen skulle op imod hinanden og denne dommer foretrak Carmen så
Carmen Ex. 1 (og BIV hun slog sin bror)
Clara Ex 3
Det var lidt vildt at Carmen nu var den fineste og vi var selvfølgelig rigtig glade, det er jo stadig Dk-Thanning killinger. Og Henrik og Susanne var jo bare så stolte.
Cashmir blev Ex. 1
Så var der den søde X-Ray tilbage
Han fik sit 4. CACS
Det var virkelig en skøn dag i Stenlille og nej, hvor var vi dog glade og stolte da vi kørte hjem. (Henrik og Susanne har spurt, hvornår vi skal afsted igen, he he)

Malmø, april 2010

Så tog vi turen over broen, og det skulle vise sig at være alletiders ide. Det var også vældig længe siden vi havde fået fyldt vores GODIS-depot op, så vi var i stort underskud. Vi havde Anna og Sylvester X-Ray med.
Anna fik sit 1. CAC, wee!
X-Ray fik sit 1. udenlandske CACS, det var jo skønt.

Han tabte biv'et til sin morfar, men han er også bare så lækker med masser af pels og et dejligt look (Han endte da også med at blive BIS, tillykke til Pia og Henrik). Vi var også til Supreme-fest hos Susan og Camilla, deres meget fine titi fik den fine tittel, tillykke til Susan og Camilla.

Tune, marts 2010

Så var det tid til den store 25 års jubilæumsudstilling i Norsk Skovkattering.
 I ugerne op til udstillingen havde vores garage været fyldt med træer Michael havde fældet og som vi malede blå til lejligheden, vi klippede sølvblade og hæftede dem på. Vi havde også klippet sølvkatte ud. Lørdag kørte vi afsted med hele herligheden i en kæmpe-trailer, vi havde lånt (selvfølgelig regnede det). Hallen blev meget fint pyntet, det var så flot med alt det blå og sølv og alle flagene.
Lørdag aften var vi til en meget hyggelig fest-middag og snakkede med en masse søde katte-folk, der var også river-dance - der var jeg ikke udpræget talentfuld.
Søndag skulle vi jo til udstilling.
X-Ray fik sit 2. certificat til supreme.
Han var også nomineret i fun-kategorien bedste trekant, men vandt ikke.
Tilgengæld vandt vi bedste billede. Der var en fotokonkurrence, hvor publikum skulle stemme på et vinderbillede og her vandt vores søde Anna i sneen, det var bare skønt.

Det var en meget vellykket udstilling - alting var virkelig gennemført og der var et hav af mennesker.

Nærum februar 2010

Ustilling i Nærum. Vi havde tilmeldt Anna og Sylvester X-Ray.

Anna blev ex. 2

X-Ray fik sit 1. certificat til Supreme, wee!

Nærum December 2009

Juleudstilling i Nærum. Michael og jeg havde i ugerne op til udstillingen lavet Anna's julestue. men da vi stillede det hele op, syntes Anna ikke at det var særlig hyggeligt, hun pløjede sig ind under gulvtæppet så interiøret fløj til højre og venstre. Vi købte hende en hule og den lå hun så i hele dagen.
Vi fik 1. pladsen for bedste julebur, det var vi glade for.
Anna blev Ex. 3
Anna'a julestue, nu med hule - istedet for den røde stol jeg havde syet, hm!

Hillerød, november 2009

Vi havde kun tilmeldt Sylvester X-Ray, for vi håbede jo på at Fiona skulle have killinger. Så det var meget afslappet at være afsted med kun en kat:

LØRDAG:
Sylvester X-Ray fik certificat og BIV

SØNDAG
Sylvester X-Ray fik certificat.

Det var bare en skønt, nu er han GRAND INTERNATIONAL CHAMPION!!!!!!

En meget hyggelig udstilling, hvor Toonscat's opdræt vandt bedste opdræt lørdag - Tillykke til Pia og Henrik. Vi var også til 2 gange Supreme fester;
Hjertelig tillykke til Cissy og Rene og Knud og Inge-Lise

Hassleholm oktober 2009

Op 4.30 og afsted til Hassleholm. Vejret var fuldstændig håbløst, det blæste helt vildt og indimellem regnede det. Heldigvis var broen åben for os både ud og hjem.
Vi var meget spændte på om vi kunne få udenlandske certificater. X-Ray har stadig ikke så meget pels og Fiona har en meget fin konkurrent. Men det viste sig bare at være vores dag!

Fiona fik certificat
Sylvester X-Ray fik certificat

Hold da op hvor var vi glade da vi i stiv kuling futtede hjem over broen igen.

Albertslund 26 og 27 september 2009

Lørdag skulle vi jo slet ikke på udstilling, for vi skulle til guldbryllup. Men så tilbød 2 af vores gode kattevennepar (nyt ord) at de kunne tage vores katte til dommeren. Det var jo et vældig godt tilbud, vi ikke kunne sige nej til - hurra.
Så tidligt lørdag kørte vi afsted til Albertslund og stillede op.

Fiona blev Ex. 2
Sylvester fik certificat og nomineret. (Desværre ingen stemmer på scenen)

Søndag var en rigtig god dag.
Fiona fik certificat
Sylvester fik certifikat og blev nomineret (stadig uden stemmer
)

Roskilde 8 og 9. august 2009

Skønt med en udstilling lige i nærheden! Vi havde tilmeldt Sylvester X-Ray, Fiona og Anna.
LØRDAG
Anna var som hun altid er, en lille loppe!!!! Men det lykkedes faktisk for Pia Nymann at sidde med hende foran sig på bordet mens hun skrev, det var vi meget imponerede over.
Anna blev EX. 1
Fiona var tilbage fra barsel og vi var meget spændte på, hvordan hun ville takle udstillingen. Hun er ikke den store show-kat, men ligger gemt langt væk i sit bur hele dagen. Hos dommeren er hun stille, men meget meget sød.
Fiona fik sit 2. CAGCIB
Sylvester X-Ray  tager det meget afslappet på udstilling, det er bare skønt! Han var sød og nysgerrig hos dommeren.
X-Ray fik sit 2. CAGCIB

SØNDAG
Idag var Anna langt mere modig i buret og tog det også helt fint hos dommeren.
Anna blev EX. 3
Fiona klarede sig også meget fint idag, hun er lidt genert men helt vild sød hos dommeren.
Fiona fik sit 3. CAGCIB (faktisk tabte hun biv´et til en senere nomineret kat, det var bare flot, Fiona)
Sylvester X-Ray havde en super-dag, han var sød som han plejer,
X-Ray fik sit 3. CAGCAB, fik BIV og tilsidst blev han nomineret - for vildt!!!! Og så fik han 2 stemmer på scenen, det var simpelthen sååå skønt.
Tusind tak til alle de søde og hyggelige katte-folk der var med til at gøre det til en super week-end!!!!

Vi havde lavet nye burgardiner - den gang i skov (katte) tema

hassleholm juli 2009

Vi tog hjemmefra ved 6 tiden og allerede ved halv-otte tiden var vi i Hassleholm. Vi havde kun Sylvester X-Ray med.
LØRDAG
 Gruppe 8 kattene var de 1. hos dommeren.
Der var 3 katte i klasse 5. X fik en masse ros og vi stod faktisk og troede.......men han blev EX.2
Så vi var færdige klokken lidt over 10 om formiddagen og kunne nyde det fine vejr i det svenske. Heldigvis var der en masse søde udstillere, både danske og svenske som vi kunne snakke med.
Vi tog over til vores bed and breakfast sted og sad udenfor i det dejlige vejr og drak kaffe og hyggede os med Vikeke. X-Ray var så sød at have med, han kunne slet ikke få nok af at blive nusset og gik fra den ene til den anden på værelset, nej det var skønt!

SØNDAG
Idag var vi også i den 1. ende. Det var de samme 3 katte som stillede op.
Dommeren gav ham en masse ros og et EX.3
Vi kom da ned på jorden efter sidste uges succes. Heldigvis var der også søndag en masse søde udstillere vi kunne snakke med.
Det har været en meget dejlig week-end, selvom vi da gerne havde set X-Ray lidt bedre placeret.

Middelfart Juni 2009

Vi havde bestilt hotel allerede fra fredag og var næsten på vej ud af døren ved 13.30 tiden, da jeg fik kigget i X-Rays pas. Hans vaccination var udløbet, det vidste jeg bare ikke var rigtigt!!!!! Heldigvis var dyrlægen stadig åben og hun kunne bekræfte, at hans vaccination var gyldig, pu ha! Michael ba bu ba bu til Husum og få papirerne, (det er mig stadig en gåde, hvorfor det ikke stod i hans pas). Klokken var næsten 18 inden vi kom hjemmefra og vi var først i Middelfart lidt i otte.
Vi havde Sylvester X-Ray og Anna og de undersøgte hele lejligheden højt og lavt, de var godt nok søde.
Lørdag
X-Ray var så rolig og sød så det var en ren fryd. Anna gemte sig længst inde i kassen.
X-Ray fik sit certificat, han blev også BIV og til sidst blev han nomineret. Det var så flot og vi var bare glade, nu er han INTERNATIONAL CHAMPION.
Desværre fik han ingen stemmer på scenen, men han var bare så sød.

Vi havde desværre set forkert i kataloget, så vi troede at vi skulle op til en anden dommer end den rigtige. Så efter at være blevet kaldt på utallige gange blev vi til sidst hentet af en steward - Nej hvor var det kikset! Anna lå og sov og blev flået ud af kassen og friseret løbende på vejen. Behøver jeg at fortælle at hun ikke var meget samarbejdsvillig efter den behandling.............Det var så synd. Hun blev Ex. 4.

Søndag
Idag fik X-Ray sit 1. Cagcib, han blev BIV og nomineret. Det var helt forrygende.
Vi tog Anna ud af buret mange gange i løbet af dagen og sad og nussede med hende, så hun skulle finde ud af, at det ikke var så slemt at være på udstilling.
Hos dommeren gik det fint og hun fik meget ros. Dommeren stod meget længe og overvejde hvem der skulle vinde og til sidst blev det den anden kat. (Men Anna var meget dygtig, så det var meget vellykket og vi var glade) Anna blev EX.2

Stort tillykke til Yatzy som blev BIS lørdag, men mistede Bis'et og dermed sin junior-winner tittel søndag på lodtrækning - det var så synd.
Også stort tillykke til Ziva, som blev nomineret.

Frederiksberg 10. maj 2009

Udstillingen på Frederiksberg startede allerede lørdag, for vi kørte ind og hjalp til med at gøre klar.
Søndag kørte vi forventningsfulde afsted med X-Ray og Anna og utroligt nok sagde Anna ikke en lyd i bilen.
Da vi havde sat burgardiner op og sat kattene ind i buret, tossede X-Ray rundt og væltede sin mad og vandet. Han krattede og var meget urolig. Den stakkels lille kat havde bare ikke nået at være på bakke hjemmefra, så da det var klaret faldt der ro over ham og han var den samme dejlige rolige udstillings-mis han plejer at være.
X-Ray fik sit 2. CACIB, han blev også bedste variant (BIV) og nomineret til bis. På scenen fik han dog ingen stemmer, men vi var så glade og stolte af ham.

Lille Anna var en lille duracel-kat oppe hos dommeren og et par velmenende katte-venner rådede os til kun at give hende et enkelt batteri i næste gang, he he!
Hun fik nogle meget fine udtalelser af dommeren og tiltrods for hendes noget ureglementerede opførsel fik hun EX 1. Her var vi godt nok glade og stolte igen igen.
Også på Frederiksberg var der Asti-fest, for Betina og Dan's Ivan blev supreme champion, hjertelig tillykke til dem.
Også stort tilllykke til Pia og Henrik - deres lille Yogi-cat blev BIS.
Og endnu et stort tillykke til Stig og Lotte, deres Precious blev DSM.
Melissa har taget dette "supershot" af Raymond Saetre og X-Ray - tusind tak!

Malmø den 18 og 19 april 2009

Afsted til Malmø. Vi havde overvejet en overnatning men med 35 minutter hjem var det lidt overflødigt.
Lørdag
X-Ray fik sit 3. CAC og blev champion.
(Og vi fik 1. præmie i burkonkurrencen)
Hans morfar Ramses blev BIS og kunne herefter glæde sig over deres nye DSM tittel - hjertelig tillykke til Pia og Henrik og ikke mindst Ramses.
Søndag
X-Ray fik sit 1. CACIB, han blev BIV, dommerens favorit og NOM.
På scenen fik han 2 stemmer - det var simpelthen så flot og vi fløj hjem over broen.
Malmø er vores nye favorit by i Sverige. Vi har haft en super-hyggelig week-end.

Herlev den 2. marts 2009

Så var der udstilling i Herlev. Sylvester x-Ray stillede op i åben klasse. Han var så helt ufattelig sød og medgørlig at have med, det var en sand fornøjelse.
Han fik sit andet CAC.
Som sædvanligt en hyggelig dag med masser af søde kattefolk.
Vi fik også en meget stor pokal, fordi X-Ray jo er blevet nummer 6 på Daraks topkatteliste.

Rødovre den. 8 februar 2009

Så var vi en tur i Rødovre-hallen, skønt med 5 minutters transport.
Sylvester x-Ray var bare så sød. Han sov i sit bur og blev nusset af forskellige børn, der syntes at han var fin. Han lå også på mit skød og blev nusset. Jamen det var en fornøjelse.
Vi var meget spændte på, hvad dommeren ville sige til vores "voksen" kat, som stillede op i åben klasse for 1. gang. Dommeren var meget positiv og sagde en masse fine ting om ham, han sagde at han var fremtidens-kat (nej, hvor blev vi glade og stolte)
Sylvester X-Ray fik sit 1. certificat

Hobby-udstilling Hvalsø 11. januar 2009

Vi tog afsted mod Hvalsø  klokken 8 om morgenen. Det var vores første hobby-udstilling og sidste gang Sylvester X-Ray stiller op som ungdyr. Han bliver jo 10 måneder den 26 og skal herefter stille op som voksen.
Der var rigtig mange kategorier og X var med i kampen om:
Bedste snesko
Bedste farve
Flotteste hale
Og sødeste ungdyr.

Det var jo rigtig flot og som sædvanlig var der en masse søde katte-folk, som var med til at gøre dagen vældig hyggelig:

Hillerød 15 og 16. november 2008

Så var det igen tid til udstilling, denne gang i Hillerød. Hvor var det skønt at kunne sove helt til 6.30 (når det nu er lørdag)

LØRDAG:
Fiona fik certificat, så nu er hun INTERNATIONAL CHAMPION
Sylvester X-Ray blev ex.1 og BIV nomineret til BIS
(han fik en enkelt stemme på scenen)

SØNDAG:
Fiona fik certificat, det første der står CAGCIB på.
Hun var også oppe til nominering, men her blev hun slået at en meget fin Birma.

Sylvester X-Ray blev ex. 1 og BIV.

Lørdag blev X's smukke mor Safir BIS og søndag blev hans farfar Ramses II BIS - hjertelig tillykke til Pia og Henrik/Toonscat


Gøteborg 2. november 2008

Klokken 4 om morgenen mødtes vi med Pia, Henrik og Stig. Og så gik det ellers stik nord, Ved halv otte tiden var vi i Gøteborg.

Fiona fik: CACIB
og dommeren ville gerne se hende igen til "bedste pels"

Sylvester X-Ray blev: ex.1
han blev også BIV og nomineret til BIS
Til allersidst blev han BIS

Til BOB konkurrencen var han og BIS killing også med - men de kunne ikke klare de voksne, det var også 3 meget smukke world winners.

Både Fiona og Sylvester X-Ray var meget søde og dygtige. Fiona så det hele fra sin kasse og Sylvester X-Ray lå og hyggede sig sammen med hende lige udenfor kassen.
Hele dagen var der rigtig mange danske katte der vandt - hjertelig tillykke til alle!
Vi vandt så mange præmier, at vi havde brug for "bære-hjælp", nej hvor var det en utrolig, fantastisk dag!!!!!!!!!!!!!
Det er Fionas cocarde til højre

Dansker-fest

Ikke bare en, men hele to Europa Champions skulle vi fejre i Gøteborg, så der var champagne, sodavand, chips og slik i lange baner. Det er også 2 meget smukke katte, Pia og Henrik/Toonscat´s Ramses II  og Susan og Camilla´s Goodie
HJERTELIG TILLYKKE TIL DEM!

Kolding søndag den 19.oktober 2008

Sylvester X-Ray var blevet inviteret med til Kolding af Pia og Henrik, de var blevet enige om, at lave en lille tur for mormor, Gucci - mor, Safir og den lille dreng, Sylvester X-Ray. Vi kørte ned til dem lørdag og afleverede ham og så samtidig de små nye vidundere (dem kunne jeg hurtigt få plads til herhjemme).
Søndag slap jeg ikke mobilen af bare spænding:

Sylvester X-Ray blev EX 1
og BIV

Hans mormor blev bedste veteran, hun er bare en lækker ældre dame!
Jeg var klar til at køre ned efter ham, klokken 9 om aftenen. Men Henrik tilbød at komme med ham mandag formiddag! Pu ha, det var lang tid, at skulle undvære sin lille nusse-gris.

Schwerin 4 - 5 oktober 2008

FREDAG: Michael og jeg havde taget fri fra arbejde fredag og tog afsted mod tyskland allerede ved 12 tiden. Vi skulle nemlig ned og ose og shoppe og hygge, desværre for os, var det 19 års genforeningsdag for Tyskland, så alt var lukket.

LØRDAG:Fiona syntes ikke at det var fantastisk at være på hotel, hun krøb ind under sengen og der blev hun............. Sylvester X-Ray var oppe og nede og skyndte sig at spise lidt og undersøge lidt mere!!!!!!!!!
Det var simpelthen så hyggeligt i hallen og vi var rigtig mange danskere, der heppede på hinanden (hvis vi ikke lige var konkurrenter).


Fiona blev EX 2

Sylvester X-Ray blev EX 1
og nomineret til BIS


Vi var først færdige i hallen klokken kvart i syv. Så var vi en flok, der aftalte at mødes til middag på vores hotel klokken halv 8 - det var bare alletiders aften.

SØNDAG: Lidt trætte men stadig med humøret højt, mødte vi op i hallen til en dag med spænding (Det blev lige lidt for spændende for flere af os)

Fiona fik sit første CACIB

Sylvester X-Ray blev EX 1
og nomineret til BIS


På scenen fik Sylvester X-Ray og en fin helllig birma 2 stemmer hver- så vinderen blev fundet ved lodtrækning, vi tabte!!!! (Jo, vi var da lidt ærgelige, da vi så den fine guld bling bling).
Pia og Henrik vandt med deres smukke Safir og sørme også med deres smukke Gucci - hjertelig tillykke til dem!
3 afgørelser på scenen blev afgjort ved lodtrækning, så vi var flere der var meget meget spændte!!!!
Klokken 18 var der 5 timer hjem.
Fiona blev lidt mere tryg ved livet på hotel og søndag i hallen var hun også meget sød og medgørlig.
Sylvester x-Ray er rigtig dygtig og også modig. Han klarer udstillingslivet så fint!
Tusind tak for en super hyggelig week-end til alle vi var sammen med!

Helsinge søndag den 28. september 2008

Michael pakkede og tog tidligt afsted mod Helsinge.
Fiona var ikke i verdens bedste humør, så Michael måtte hælde hende ud af kassen, da hun skulle bedømmes.

FIONA fik sit 3. cac - og blev dermed champion

X-Ray blev ex. 1
og BIV


Det var en skøn dag!

Ringsted lørdag den 16. august 2008

Meget spændte tog vi afsted til Ringsted. Kattene var søde og søde på turen. De var også begge to meget dygtige hos dyrlægen og ikke mindst hos dommerne. Det blev den vildeste dag - over alt forventning:

FIONA, stillede op i åben klasse/9
Hun fik sit andet CAC - wee!

X-Ray, stillede op som killing /klasse 12
Han blev Ex 1
Han blev Biv Total
Bedste nominerede af dommerens nominerede katte
og til allersidst blev han BIS


Så vi fik vores første bling bling pokal - det var en ufattelig dag!! - Helt vildt!
Jette Eva Madsen kigger på Fiona

X-Ray på scenen

Timmendorf - juli 08

Vi skulle ud af døren klokken 4 om "natten", for vi skulle være hos Pia og Henrik / Toonscat klokken 4.45. Vi kørte glade, men knap så friske afsted, 4 voksne og 5 katte i Pia og Henriks bil. Det var en herlig dag og kattene klarede det så fint. Pia havde hjulpet os med at top-tune både Fiona og X-Ray, så de var meget fine begge to. 

Fiona, stillede op i åben klasse / 9
Hun fik sit første CAC

X-Ray,  stillede op i killingeklassen / 12
Han blev Ex 1
Biv Total
og nomineret til Bis


Pia og Henrik's Gucci blev bedste vereran og Bis, så det havde været en helt forrygende dag for alle. Vi kunne næsten ikke få armene ned da vi glade og flade kørte hjem, men Henrik var nødt til det, for det var ham der kørte!
Den hollandske dommer syntes at X-Ray var rigtig fin

Fiona bedømmes

Kattenes udstillingsbur

Fiona lå hele dagen i sin kasse. X-Ray legede lidt, spiste og sov og sad meget og kiggede på alle menneskerne.

Haslev - Februar 08

Denne gang var det Michael og jeg der tog afsted. Vi var meget spændte på, om Flora ville få sit 3. certificat og dermed blive champion. Emil skulle på sin første udstilling som "voksen".

Flora stillede op i åben klasse / 9
Hun fik sit 3. CAC - nu er hun champion, wee!

Emilio stillede op i åben klasse / 9
Han blev Ex. 3


Jeg har faktisk lovet Flora, at hvis hun blev champion idag, skulle hun slippe for flere udstilllinger, normalt holder jeg altid hvad jeg lover - men lige nu ved jeg ikke rigtig!
Den lille champion fik straks en kokarde der passede til hendes bur.

Haslev

Emilio synes pludselig, at det var meget irriterende at blive båret af mig - så Anne Mette overtog ham med stor succes!

Roskilde - November 07

Igen var det min katte-glade far og jeg der tog afsted på udstilling. Flora var ikke helt i top-form, hun sad lidt forskræmt i dommerburet - ikke lige hendes dag! Men da dommeren tog hende opførte hun sig heldigvis fint. Emil fik at vide at han er: En fin han i udvikling.

Flora stillede op i åben klasse / 9
Hun fik sit andet CAC

Emilio stillede op som ungdyr / 11
Han blev Ex 2

Hillerød - August 07

Denne gang var det min Far og jeg der forventningsfulde drog mod Hillerød (Min Far har aldrig kunnet fordrage katte, det ændrede sig dog fuldstændig, da han mødte vores og min søsters katte) og han er tilmed blevet lidt "hooked" på udstillinger. Det var jo højsommer og pelsen var knap så lang, så vores dommer Jette Eva Madsen sagde: Ja det er jo ikke nogen pels-fest (fin vending). Flora og Emil var meget dygtige og fik nogle fine udtalelser.

Flora stillede op i åben klasse / 9
Hun fik sit første CAC - hurra!


Emilio stillede op i killinge klassen / 12
Han blev Ex 3

Gudme, januar 07

Michael og jeg og Flora drog en meget tidlig morgen mod Gudme på Fyn. Vi var som før beskrevet ikke tilmeldt udstillingen, men arrangørerne forbarmede sig over os, da det jo var første gang vi deltog. Det var en forvirrende, hyggelig og lidt kaotisk dag.

Flora stillede op i åben klasse / 9
Hun blev Ex 2

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.03 | 10:25

Hej Tine
Dejligt at læse om alle dine/jeres bedrifter , forsæt endelig
Knus Betina & Dan

...
03.02 | 21:08

Hej Stephanie. Kan du ikke skrive til mig på min mail, jeg ved ikke helt hvor denne besked ender.
Mange hilsner
Tine tt.roer@mail.dk

...
02.02 | 09:04

hej jeg har lige set dine enormt dejlige killinger. jeg er rigtig intra i c-4 og c-5 til avl. Jeg er igang med og skal søge stamnavn og har en nfo pige.

...
09.01 | 15:25

Der er ny inspiration på denne side.
Sikken aktiv familie, super hjemmeside.
Hilsen Mick.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE