Clara 16. januar 2010
Bicolour blåtortie/sølv makrel tabby gs 03 23
Fiona og X-Ray havde hørt utrolig godt efter, da jeg lige så stille lavede en bestilling på Clara, hun er præcis hvad jeg gik og håbede på - min ønskekat.
Jeg havde, på forhånd, besluttet at hun skulle hedde Clara, for jeg syntes det kunne være så fint at tage på udstilling med Anna og Clara. (Ligesom søstrene Grene). Men alle jeg sagde det til vidste ikke lige hvem Anna og Clara var, så det var kun mig der syntes det var sjovt. Clara er på mange måder en lidt stille kat, hun styrter ikke rundt i huset, men går til gengæld grundigt til værks når hun skal undersøge noget. Hun er en ballade-frø på den stille måde - hun smider ting på gulvet, snupper ting fra bordet, flår poser med brød istykker osv. Clara ligger også på det grønne tæppe, men hun sidder for mine fødder og venter på at blive løftet derop og så vil hun vældig gerne nusses.
Clara spinder også meget, men ikke så højt som sin søster.